Ved du, hvor du kommer fra?

Kreationisterne og de religiøse har til gengæld meget ringe beviser for deres påstand om, at Jorden er blevet skabt af en guddom. Bevisbyrden må uden tvivl ligge på deres side.

Den engelske evolutionsteoretiker Richard Dawkins er forbløffet over, hvor lidt vi moderne mennesker egentlig ved om, hvor vi kommer fra, og forbløffet over det generelle vidensniveau, når talen falder på Jordens og menneskets historie. For eksempelrefererer han til en undersøgelse lavet i 2008, hvor 44 pct. af USA's befolkning mener, at Gud skabte mennesket nogenlunde i vores nuværende form - og at det skulle være sket inden for de sidste 10.000 år.

Det er selvfølgelig ret skræmmende, eftersom videnskaberne med overvældende empiri og data fortæller os, at universet blev skabt for ca. 14 mia. år siden, og at Jorden er ca. 4,5 mia. år gammel.

De første fire mia. år skete der - groft sagt - ikke det store med hensyn til livet på Jorden, men så begyndte at det encellede liv at blive flercellet, og så udviklede fiskene, krybdyrene, dinosaurerne og senere aberne og mennesket sig.

Evolution er læren om livets udvikling.

Men hvor godt kender vi egentlig vores egen historie? Og hænger forståelsen af vores egen herkomst og natur måske sammen med den måde, vi kan løse globale problemer på i dag? De såkaldte kreationister - folk der hævder, at en Gud har skabt naturen, og at Jorden derfor ikke er et resultat af en naturlig, evolutionær proces - har markeret sig de seneste år i USA, bl.a. ved at protestere i mod, at skolelever blev undervist i evolutionslæren.

Bevægelsen er så stærk, at eksempelvis Richard Dawkins frygter for debatmiljøet: Det er med andre ord ikke comme il faut at være ateist.



Det står bedre til i Danmark. Her viser undersøgelsen, at 83 pct. mener, at mennesket har udviklet sig fra andre arter. Men selv om vi derfor godt kan antage, at der er flere i Danmark, der er tilhænger af evolutionstanken i stedet for en religiøs forklaring på Jordens skabelse, så skal man ikke undervurdere den lumske religiøse tvivl, der lurer overalt.

Der findes nemlig en udbredt misforståelse, når det gælder vurderingen af evolutionsteorien. Der er nemlig mange, der indvender: »Jamen, det er jo bare en teori - den er jo ikke bevist.« Underforstået; evolutionsteorien kan, i kraft af at det netop bare er en teori, ikke være sand.

Det synspunkt har jeg mødt hos mange begavede og ikke specielt religiøse mennesker - og argumentet undrer mig, for det er netop et ekstremt vagt argument.



Hvad mener vi egentlig, når vi siger ”teori” - og hvad mener vi med at kunne ”bevise” noget?

Ridser man lidt i lakken finder man hurtigt ud af, at der er meget lidt i denne verden, der egentlig kan bevises i streng forstand.

Beviser finder man inden for matematikken og logikken. Eksempelvis er udsagnet ”alle ungkarle er ugifte” sandt.

Ingen tvivl om det, men det siger til gengæld ikke så meget nyt om virkeligheden - det er med andre ord sandt i kraft af begrebernes indbyrdes relation. Når man siger noget om verden, bruger man teorier. En teori kan defineres som et system af ideer om verden, som bliver brugt til at forklare et fænomen, og dette system bakkes op af empiri, datamateriale og observationer.



Forstået på denne måde er tyngdekraften også bare en teori. Eksistensen af sorte huller er bare en teori.

Det heliocentriske verde

nsbillede er bare en teori. Evolutionen er bare en teori. Men det er mere end det - det er gode teorier, fordi de er bakket op af en masse fakta. Det er ikke hokus pokus. Derfor går vi også så langt som til at sige, at de er sande.

Det er derfor for letkøbt - og direkte meningsløst - at bortdømme evolutionslæren ud fra et argument om, at det bare er en teori. Netop fordi det er en teori - og en god en af slagsen - kan vi anse det som sandhed. Kreationisterne og de religiøse har til gengæld meget ringe beviser for deres påstand om, at Jorden er blevet skabt af en guddom.

Bevisbyrden må uden tvivl ligge på deres side. Evolutionsteorien burde derfor hellere omtales ”evolutionslæren” og med baggrund i masser af data og konkrete fund giver den os forklaringen på, hvor vi alle kommer fra. Historien er fascinerende på alle måder, fordi den både på én og samme tid er ubegribelig, mere magisk end Harry Potter-bøgerne.

Vi stammer alle fra samme forfader, der traskede rund et sted i Afrika. Vi har udviklet os fra primitive væsener til langsomt at kunne beherske teknikker, lave redskaber, planlægge og reflektere. For ca. 200.000 år siden forlod nogle af de moderne mennesker Afrika.



For 80.000 år siden udviklede Homo sapiens sig - og for 30.000 år siden slap vi af med én af konkurrenterne; Neanderthalerne. Går man endnu længere tilbage, ja så stammer alt levende fra samme klump celler med dna, der i tidernes morgen boblede rundt i vandkanten nær et vulkanudbrud.

Derfor er naturen og virkeligheden mere fortryllende end selv den mest eventyrlige historie og den mest fantasifulde skabelsesberetning - så hvorfor er det ikke den, vi holder fast i?

Så gør dig selv en tjeneste; læs om evolutionen - og gør det gerne samme med dine børn eller børnebørn. Det er vigtigt, at børn og unge kender til evolutionen ud fra den simple påstand, at vi for at kunne forstå os selv - og ikke mindst løse problemer, som vi har i dag med fx klimaet - bliver nødt til at vide, hvor vi kommer fra.

Vi bliver nødt til at indse, at vi er naturlige væsener, der er udviklet gennem utroligt lang tid, at vi har en fælles historie, der forpligter. Hvis vi anså os selv som naturskabninger - og ikke som en guds skabninger - ville det måske ændre den måde, vi forbruger på, handler på, betragter hinanden og den måde vi behandler jorden?

Christoffer Boserup Skov er filosof og forfatter til en række filosofiske bøger for børn og unge. Den tredje bog i serien ”Hvor kommer du fra, Sebastian?” udkommer på Det Andersenske Forlag den 22. september 2011.