JP-leder: Nødvendighedens lov

For anden gang inden for få måneder har regeringen og et flertal i Folketinget fundet det nødvendigt at yde økonomisk krisehjælp til bankindustrien.

BANKERNE kan nu hente op imod 75 mia. kr. og realkreditinstitutterne 25 mia. kr. i ansvarlig lånekapital i statskassen. Vilkårene fastsættes i forhold til den enkelte finansvirksomheds sundhed, hvilket er positivt, ligesom det styrker bankindustrien på lang sigt, at kernekapitalprocenten skal bringes op på 12.

Positivt er det også, at der kommet øget offentlighed omkring pengeinstitutternes soliditet og beregningen heraf; da især, fordi informationsniveauet hidtil har været beskedent for det store flertal af befolkningen, som ikke lige har redegørelsen Finansiel Stabilitet, 2. halvår 2008 fra Danmarks Nationalbank liggende på natbordet.

Befolkningen har endnu til gode at høre klare, saglige og ikke mindst veldokumenterede argumenter for, at bankpakke II er nødvendig. Hverken i udtalelserne fra regeringen og dens forligspartnere søndag aften eller i selve forligsteksten får borgerne dokumentation for, at skatteyderne nu skal agere lånekontor for penge- og realkreditinstitutter.

Hvor mange penge- og realkreditinstitutter balancerer eksempelvis på randen af insolvens?

*

SVARET blæser i vintervinden, og sjældent synes et flertal i Folketinget at have så ringe tillid til danskerne.

Danmarks Nationalbank har traditionelt haft en tilknappet og embedsmandsforskrækket informationspolitik. Den er der i situationen al mulig grund til at gøre anderledes tidssvarende, da befolkningen har behov for klar tale fra dem, der har den største indsigt.

Staten tager sig godt betalt for den ansvarlige lånekapital med rentesatser mellem 9 og 12 pct., hvilket set i forhold til renten i Danmarks Nationalbank på 3 pct. og en inflation på højest 2 pct. repræsenterer en meget høj realrente.

Hvis denne pris for ansvarlig kapital fra staten kommer til at afspejle sig i bankernes udlånsrentesatser over for især erhvervslivet, kan det på sigt skabe en situation, hvor de virksomheder, der for at overleve ser sig nødsaget til at optage lån til meget høje renter, nok klarer sig en tid, men ender med at lide rentedøden.

For erhvervslivet er det mest positive element i bankpakke II de 20 mia. kr., som Eksport Kredit Fonden får til rådighed for at hjælpe eksportvirksomhederne.

*

SOCIALDEMOKRATERNES formand Helle Thorning-Schmidt gjorde søndag aften meget ud af at pointere, at hendes primære bidrag til bankpakken har været loftet over, hvor stor en del af direktørernes lønninger, bankerne kan trække fra i skat.

Man turde formode, at professionelle bankbestyrelser for længst har erkendt, at branchens image har taget stor skade af de eskapader, som især mindre pengeinstitutter har været leveringsdygtige i, hvorfor mange danskere utvivlsomt deler S-formandens holdning.

Der er imidlertid tale om et statsindgreb i den fri løndannelse, som forligspartierne burde have afstået fra at gennemføre.

At det finansielle tilsyn øges, er naturligvis et fremskridt, men igen er vilje til at give offentligheden indsigt i Finanstilsynets arbejde alt, alt for ringe. Det turde være en selvfølge, at ingen regering sætter 100 milliarder skatteyderkroner på spil på så tyndt oplyst et grundlag.

Hvis vækstpausen ikke skal ende i en dyb og langvarig recession, er der latent behov for en vækstpakke, hvor danskerne permanent får væsentlig flere penge mellem hænderne uden at skulle vejen omkring banker eller andre långivere.

Forhåbentlig er råderummet hertil ikke forsvundet med bankpakke II.