Vejen frem

Dansk økonomi står i udfordringer til halsen. Året 2009 vil i erhvervslivet blive husket som året, da finanskrisens hærgen udviklede sig til årtusindets første realøkonomiske krise. Og den indfandt sig med bekymrende hast.

I gennemsnit 150 danskere mistede jobbet hvert døgn. Nationens samlede værdiskabelse faldt med syv mia. kr. om måneden. Virksomhederne investerede hver uge godt en halv mio. kr. mindre i fremtiden end året forinden. Eksportindtægterne kom under pres, og underskuddet på statsfinanserne nærmede sig i finansloven for det kommende år 100 mia. kr. Økonomisk var 2009 med andre ord én lang kold afvaskning for Danmark, og det kolde gys er langt fra overstået på tærsklen til et nyt år.

For det er nu, det hårde arbejde skal gøres. Det er nu, en tilbagevenden til dansk økonomis mareridtsår i 1980'erne skal hindres. Det er nu, der skal træffes både drastiske og upopulære beslutninger. Opgaven er at bringe dansk økonomi og erhvervsliv tilbage på et holdbart spor til fremtiden.

Første skridt tager statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede i denne måned, når han regeringens konklusion på et ekstraordinært kasseeftersyn til EU-Kommissionen i forbindelse med det såkaldte konvergensprogram. Her kommer statsministeren ikke længere uden om at fremlægge en klar plan for, hvordan regeringen har tænkt sig at slippe af med et offentligt underskud, der skal halveres, inden Danmark kommer i nærheden af at kvalificere sig til klubben af eurolande.

Det er ingen let opgave. Ledigheden vil efter alt at dømme fortsat vokse igennem 2010. Og selv med de store offentlige stimuli, regeringen har pumpet ud i økonomien, vil den indenlandske vækst igen i det kommende år være yderst moderat. Samlet set er Danmark ikke hårdere ramt end mange andre EU-lande, men meget tyder på, at vi bevæger os langsommere ud af krisen end flertallet. Det er bekymrende. Der mangler ganske enkelt fremdrift i dansk økonomi.

Den gode nyhed er, at vi kender diagnosen. Dermed ved vi også, hvad der skal til for at undgå, at den skrantende patient bliver alvorligt syg.

De politiske hjælpemidler er gentaget til ulidelighed, så lad os gøre det kort: En arbejdsmarkedsreform med fokus på at stramme dagpengesystemet og afskaffe efterlønnen, en målrettet satsning på forskning og uddannelse, en effektivisering af den offentlige sektor. Og på lidt længere sigt en mere omfattende skattereform, som omlægger skattegrundlaget fra arbejdsindkomst til immobile kilder. Her kunne en ophævelse af skattestoppet for ejendomsbeskatningens vedkommende være et passende udgangspunkt.

Men alt det forslår ikke, med mindre erhvervslivet yder sin del. Der er solide tegn på ny vækst i verdenshandelen, hvilket alt andet lige må animere et eksportorienteret erhvervsliv som det danske til at vende tilbage til en mere offensiv tænkning. Der skal investeres. I genopbygning af lagre. I fornyelse af maskinpark. I miljøteknologi. I forskning og udvikling. Alt sammen initiativer, der på såvel kort som langt sigt vil gøre den danske velfærdskage større.

Når alt kommer til alt, er jobskabelse i den private sektor aldrig overgået som virkemiddel til at dæmpe presset på de offentlige kasser og øge dynamikken i værdiskabelsen. Den lære kan såvel de politiske som økonomiske ledere i dette land passende bruge nytårsferien på at repetere, for Danmark har akut brug for et lederskab, der kan, vil og tør i 2010.