Frihed på retur

Forestillingen om, at verden som sådan i en jævn proces ville bevæge sig frem mod samlet set at blive mere fri og demokratisk, blev endnu engang forstyrret, da Freedom House i går offentliggjorde sin årlige rapport.

For fjerde år i træk er det ikke fremskridt, men tilbageskridt, som fylder mest i rapporten fra den amerikanske vagthund, som inddeler alle verdens lande i frie, delvist frie og ufrie.

De hårde kendsgerninger er, at friheden i 2009 var på retur i 40 lande, og at antallet af demokratiske lande, som baserer sig på frie valg, er det laveste siden 1995. Tallene understreger, at de vestlige værdier er under pres. Tidligere har en opgørelse af afstemninger i FN-regi vist, at Vesten oftere og oftere stemmes ned. Klimatopmødet i København i december var et andet eksempel på, at en ny verdensorden er ved at tage form, og at Vesten bliver udfordret på sit værdigrundlag.



Med terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 rykkede værdikampen helt op på den internationale dagsorden. Ud fra tesen om, at demokratier ikke går i krig mod hinanden, blev udbredelse af demokrati et mål i sig selv. På den baggrund er det foruroligende, at opbakningen til at udbrede de vestlige værdier er stærkt vigende. Det amerikanske meningsmålingscenter PEW undersøgte op mod årsskiftet amerikanernes holdning til at udbrede demokrati. Det nedslående resultat var, at et flertal af amerikanerne for første gang siden Anden Verdenskrig mener, at USA skal passe sig selv og lade andre lande gøre det samme. Umiddelbart efter terrorangrebet mente 44 pct., at demokrati skulle udbredes, men det synspunkt har i dag tilslutning fra blot 10 pct.

Efter otte års engagement i Afghanistan og Irak er ingen af de to lande løftet ud af den værste klassifikation: Ikke-frie. Irak udgør dog et af rapportens få lyspunkter, idet landets samlede situation vurderes som bedre end året før, og det skyldes, at Irak takket være lokalvalgene har fået en lille pil opad i kategorien ”politiske rettigheder”. Mellemøsten som sådan har fortsat et stort underskud på demokratiet. Tre lande - Jordan, Bahrain og Yemen - er nedklassificeret fra delvist frie til ufrie.



Bekymrende er det, at Kina, som viste sine muskler på klimatopmødet, og som takket være ukritiske donationer til en række udviklingslande får stadigt flere brikker at spille med på internationalt plan, stadig befinder sig i den absolutte bund. Heri ligger der en særlig udfordring til Vesten, som ingen interesse har i, at Kina vinder en værdipolitisk kamp i Afrika eller Sydamerika.

På frihedens hjemmebane i Vesteuropa er det glædeligt at konstatere, at omvæltninger efter Berlin-murens fald også er ved at nå de lande på det vestlige Balkan, som står for tur til at komme med i EU. Kroatien, Serbien, Makedonien og Montenegro klassificeres alle som frie, og det unge Kosovo er på vej ved at rykke fra ”ufri” til ”delvist fri”. Men Freedom House understreger igen, at Rusland ikke er en del af den demokratiske udvikling i de tidligere Warszawa-pagtlande. Rusland er ikke frit.

Samlet set må rapporten få alarmklokkerne til at ringe i Vesten. Umiddelbart efter Murens fald kunne Vesteuropa bruge sin økonomiske styrke over for Øst- og Centraleuropa, som desuden havde en oplagt interesse i at komme med i EU. Det i sig selv var motivation til at slå ind på en demokratisk kurs. I forhold til Kina er Europa en økonomisk dværg, og meget tyder på, at Vesten virkelig skal opkvalificere sig - bare for at beholde serveretten i værdikampen.