Højt spil

Det måtte komme: En højspændt politisk duel om en reform af sundhedssystemet i USA.

Efter en langstrakt lovgivningsproces har præsident Barack Obama måttet drage den konklusion, at han ikke får sin sundhedsreform igennem Kongressen med det brede politiske flertal, som han havde håbet.

Da sundhedsreformen er det største af løfterne fra valgkampen, satser Obama nu på at få den vedtaget i Kongressen med det almindelige flertal, som Demokraterne har i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Dermed sætter præsidenten hårdt mod hårdt over for Republikanerne, der vil gøre alt for at tilføje Barack Obama et sviende nederlag i lige præcis denne sag.

Ingen kan bebrejde Republikanerne, at de har taget udfordringen op. Brede kredse i den amerikanske befolkning ønsker ikke en sundhedsreform, vel vidende, at det eksisterende sundhedssystem er både mangelfuldt, socialt uretfærdigt og kostbart i en nærmest ekstrem grad.

Faktisk går hele 17 pct. af USA's bruttonationalprodukt (BNP) til sundhedssektoren, hvilket er mere end det dobbelte af eksempelvis Danmark, der trods alt ævl og kævl befinder sig på et ganske højt niveau.

Til gengæld for denne udskrivning har en betydelig del af amerikanerne et fremragende sundhedsvæsen, som understøtter en medicinsk forskningsindsats, der så godt som hvert år udløser nobelpriser.

Modsat står millioner af amerikanere uden reel sygesikring, hvilket er en skamplet på verdens største økonomi ud fra devisen, at et samfunds reelle velstand måles på, hvor godt det tager sig af sine svage.

I lyset af at USA i år forventes at få et budgetunderskud på 10 pct. af BNP, hvilket er mere end Grækenland, er der god grund til at vurdere, om skatteydernes penge anvendes optimalt, og på sundhedsområdet synes det svært at se, når mindst 30 millioner amerikanerne står uden for sundhedsforsikringssystemet.

Den særegne politiske beslutningsproces i Senatet betyder, at 41 senatorer ud af 100 kan tale et lovforslag ihjel. Da hver stat uanset sit indbyggertal har to senatorer, kan i praksis senatorer, der kun repræsenterer 11 pct. af den amerikanske befolkning, blokere for vedtagelsen af selv fundamentale lovforslag som sundhedsreformen.

Man kan argumentere sagligt for, at så vital lovgivning, der har tynget den politiske dagsorden i årtier, ikke bør stemmes hjem med et smalt flertal. På den anden side forsøger præsident Obama ikke just at snige sundhedsreformen igennem Kongressen i en sen nattetime, men tværtimod i så provokatorisk åbenhed, at selv de mest sendrægtige amerikanere er klar over, hvad der foregår.

At spille højt politisk spil, få måneder før den politiske dagsorden i USA vil være koncentreret om midtvejsvalget tirsdag den 2. november, kan kun betegnes som dristigt.

Hvis sundhedsreformen falder, vil Barack Obama lide et så alvorligt politisk nederlag, at det kun kan mindske chancerne for genvalg ved præsidentvalget i 2012.

Så meget mere aftvinger det respekt, at præsidenten tør udfordre Kongressen på et så afgørende tidspunkt.

Lykkes det at stemme sundhedsreformen hjem, står Barack Obama i en anderledes styrket position, hvilket omverdenen kun kan håbe på, da USA's manglende synlighed på den verdenspolitiske scene bliver stedse sværere at forsvare.