Forbuden tale

Det vil nok være en ganske omfattende opgave at tælle, hvor mange gange ordene nedskæringer, besparelser og sparerunder har været anvendt i den offentlige debat den seneste halve snes år.

Ved hver eneste kommunale budgetlægning har kommunalpolitikere jamret over regeringens skatteforhøjelsesstop, og de faglige organisationer har buldret om ikke alene nedskæringer, men asociale nedskæringer. Medierne har berettet om tragiske menneskelige følger af regeringens ulyksalige og umenneskelige trang til at spare på bekostning af samfundets svageste.

Denne monotone jammer stemmer meget ringe overens med det faktum, at de offentlige udgifter siden 2001 er steget 62,4 mia. kr. i faste priser. Fra 428,5 mia. kr. i 2001 til 490,9 mia. kr. i 2009.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at den offentlige beskæftigelse alene inden for det seneste år er steget med 26.500 arbejdspladser, svarende til 22.000 fuldtidsbeskæftigede.



Så burde alle jo være glade. Vore skoler burde være holdt i den fineste stand, undervisningen af højeste kvalitet, vores infrastruktur burde være blandt verdens bedste. Vej- og kloaknet burde være perfekt. Og så videre.

Det er det ikke, og de 62,4 mia. kr. pr. år, som de offentlige udgifter er steget siden VK-regeringen trådte til i 2001, har åbenbart ikke resulteret i nogen kvalitetsforbedring på noget punkt. Udgifterne stiger, antallet af offentligt ansatte stiger, og det samme gør utilfredsheden med den offentlige sektor.

Kommunaldirektør Ingemann Olsen fra Kolding gav i Morgenavisen Jyllands-Posten i går sit bud på i hvert fald noget af årsagen. Der er ganske enkelt for megen slendrian i det offentlige. Dette sammenholdt med den almindelige opfattelse i befolkningen, at enhver har krav på ydelser fra det offentlige, har ført til, at stigningen i udgifterne ikke automatisk fører til stigning i ydelsernes kvalitet eller befolkningens tilfredshed med dem. Tværtimod.

Kommunaldirektør Ingemann Olsen, 64 år, har siddet i embedet siden 1982 og har således en del erfaring. »Nu er det jo ikke til at vide, hvornår jeg bliver fyret efter denne samtale,« siger han måske en anelse spøgefuldt til avisens medarbejdere, men også i visheden om, at skaden i givet fald vil være begrænset.



Under alle omstændigheder leder en sådan bemærkning hen til spørgsmålet, hvorfor det først er nu efter 28 år i embedet, at kommunaldirektøren så tydeligt siger fra i fuld offentlighed. Næste spørgsmål er, hvor alle de andre kommunale forvaltningschefer er i denne debat. Er Kolding Kommune den eneste i landet, hvor der kan påvises en vis afslappethed i udførelsen af pligterne og en lidt for påfaldende sygelighed? Næppe, men flere fagforeningsformænd afslører måske noget af forklaringen, for de raser, taler om uhørte beskyldninger og erklærer sig fornærmede, og når en fagforeningsformand bliver fornærmet, skal de kommunale chefer vogte sig. Det er forbudt at drøfte årsagerne til det offentlige pengespild, hvis opmærksomheden på nogen måde kan ledes i retning af medarbejdernes arbejdsindsats for slet ikke at tale om arbejdsmoral.

Selv om Fogh-regeringen skammeligt har svigtet sin oprindelige hensigt om at slanke og effektivisere den offentlige sektor for i stedet at lefle for et nyt vælgersegment af offentligt ansatte, har skatteforhøjelsesstoppet dog bidraget til at synliggøre det offentlige ledelsessvigt.