Pluralisme, ja tak

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man efter at have lyttet til den forgangne uges debat om medieforliget få det indtryk, at verden er ved at gå under, og at DR er i færd med at blive forvandlet til en ruinhob.

Intet kunne være fjernere fra sandheden. Forliget indebærer nemlig, at DR med nogle få procents beskæring af sit budget i de næste fire år kan indkassere 85 pct. af licenspengene. Det er dog noget. Hvis hensigten virkelig havde været at begrænse DR's dominans, så må man sige, at DR er sluppet endog yderst nådigt.

Der er flere positive ting at hæfte sig ved i forliget. Det fremmer den pluralisme, som borgere i et demokrati bør hilse velkommen. For at sikre konkurrence og et alsidigt udbud skal flere dramaproduktioner udliciteres. Private producenter har allerede vist, at de kan lave tv-serier af kvalitet for færre penge, end DR kan. Den del af forliget vil være til gavn for filmmiljøet i Danmark, og det vil være til gavn for DR, som undgår at blive lullet i søvn af sin dominans. Endelig vil det nok så vigtigt være til gavn for de seere, der betaler gildet.



På radioområdet er det endnu mere glædeligt, at medieforliget lægger op til et brud på DR's public service-monopol. Det ligger i naturlig forlængelse af Schlüter-regeringens opgør med DR's tv-monopol og etableringen af TV2 i 1988. Man kan dagligt iagttage fordelen ved konkurrence mellem de to kanaler. Tag en udsendelse som Deadline på DR2, som i flere år havde formatet med grundige interviews og debatter for sig selv. Deadline havde ingen konkurrence, og derfor blev der for megen intellektuel incest med ubegrænset taletid til ”vennerne”. Der var dog ingen andre steder at gå hen for den seer, der ønskede en grundig og knap så politiserende dækning af døgnets begivenheder. Den fik man imidlertid med TV2 News, som på rekordtid satte Deadline til vægs, ganske enkelt fordi studieværterne er dygtigere, skarpere og mindre forudindtagede i debatterne.

Der har været en berettiget kritik af, at den nye radiostation oprettes på bekostning af P2, hvor der er fremragende public service, ikke mindst klassisk musik. Indvendingen skal imidlertid rettes mod DR, ikke mod forligspartierne. Det er DR's valg, og man kan med god grund spørge, hvorfor DR lukker P2 og ikke P3 eller P4, hvis indhold privatejede radiostationer kan producere på kommercielle vilkår, mens det næppe lader sig gøre med P2.



Hvem kan have noget imod, at danskerne også på radioområdet får et alternativ til DR; at licensbetalere får mulighed for at høre andre vinkler og indgange til et emne end dem, man dag ud og dag ind præsenterer på P1? Ganske mange, mærkeligt nok. Det morsomme er, at utilfredsheden med den øgede pluralisme især ytres af dem, der gør sig til talsmænd for ubegrænset mangfoldighed på alle andre områder i samfundet, religion og kultur ikke mindst.

Mangfoldighed er altså godt, bare det ikke er en mangfoldighed af meninger. Kulturminister Per Stig Møller fortjener anerkendelse, fordi han trods oppositionens hysteriske krigsdans holdt fast i et medieforlig med en klar kulturpolitisk profil af borgerligt snit. Endelig er det med dagspressens øjne vigtigt at notere, at DR ifølge forliget i højere grad skal stå til regnskab for sine digitale aktiviteter, så der kan gribes ind over for den konkurrenceforvridning, der finder sted, når en statsfinansieret aktør bevæger sig ind på områder, hvor aviser som Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken må konkurrere uden milliarder af skatteyderkroner i ryggen.