Korea-sanktioner

Nordkorea og Sydkorea indgik for ti år siden en historisk aftale. Initiativtageren var den sydkoreanske præsident Kim Dae-jung, som i Pyongyang mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-il.

Ud af dette møde kom den aftale, som åbnede døren mellem nord og syd. Et halvt århundredes mistro og fjendskab skulle afløses af forsoning og samarbejde. Industrikomplekset i Kaesong blev det første synlige udtryk for et økonomisk samarbejde. Turisme, familiesammenføringer og kulturel udveksling bekræftede deklarationen om, at Nord- og Sydkorea nu ville arbejde frem mod en endelig fredsaftale og en genforening.

Men medens alt så lyst ud, arbejdede Nordkorea på et atomprogram, som det hævdede var dets eneste sikkerhed mod et angreb fra USA. Det belastede det andet topmøde mellem Kim Dae-jungs efterfølger Roh Moo-hyun og Kim Jong-il i oktober 2007, efter at Nordkoreas udtræden af aftalen om ikke-spredning af atomvåben i 2003 havde udløst sekspart-forhandlingerne i Beijing, og efter at Nordkorea havde været gennem en hungerkatastrofe, som kostede mere end en million mennesker livet.



Nordkoreas første atomprøvesprængning, som var en klar krænkelse af alle de garantier, det havde givet for at få omfattende fødevare- og økonomisk hjælp, stoppede den positive udvikling. Mistro, militær spænding og risikoen for en fejltagelse, som igen kan udløse en krig på den koreanske halvø, dominerer dagsordenen.

På dette tidspunkt, og medens endnu en sultkatastrofe truer, har USA varslet nye sanktioner mod Nordkorea. Den egentlige årsag er sænkningen af det sydkoreanske skib Cheonan, som den sydkoreanske præsident Lee Myung-bak har set som anledning til at stramme sin i forvejen skarpe holdning til Nordkorea og til at lægge pres på USA. Konsekvensen af disse nye sanktioner er alvorlige. For det første vil de overskygge den fundamentale årsag til problemerne: de nordkoreanske atomvåben. For det andet vil de gøre det særdeles vanskeligt at få sekspartsforhandlingerne i gang igen.

Dermed er fundamentet for en amerikansk-kinesisk konflikt lagt, for Kina har målbevidst arbejdet hen mod nye sekspartsforhandlinger. Planlagte amerikansk-sydkoreanske flådeøvelser i Det Gule Hav tæt på Nordkorea og kun 500 km fra Beijing gør ikke situationen mindre kompliceret. Kina betragter flådeøvelserne som en provokation og et pres på sin sikkerhed.



Øvelserne kommer på et særdeles kritisk tidspunkt, medens Moskva og Beijing diskuterer deres holdning til det nordkoreanske problem. Ud over at true nye sekspartsforhandlinger, indebærer de varslede flådeøvelser også risikoen for at genskabe en koldkrigslignende situation med Nordkorea, Kina og Rusland på den ene side og Sydkorea, Japan og USA på den anden.

Så galt går det forhåbentlig ikke. Men der kan være god grund for USA til at lytte til Kinas råd om hurtigt at glemme skibssænkningen og med nye sekspartsforhandlinger vende tilbage til hovedspørgsmålet: Nordkoreas atomprogram.

Fortsatte trusler og sanktioner gavner ingen, mindst af alle Sydkorea selv. Hvis sekspartsforhandlingerne ikke genstartes, er der risiko for, at Nordkorea, som har sin store del af ansvaret for udviklingen, vil tolke det som et sydkoreansk-amerikansk forsøg på at tvinge det til at bryde sammen.

Det vil forstærke og fremme udviklingen af de atomvåben, som er den største trussel mod freden i Asien.

LÆS OGSÅ: Kronik: Frygten forhindrer forandring