Hæv bøderne

Trafiksikkerhed er også et EU-anliggende. Med sit handlingsprogram fra 2003-2009 lykkedes det faktisk for kommissionen at få nedbragt antallet af trafikdræbte på de europæiske veje dramatisk.

Vel nåede man ikke målet om en halvering. Men medens der i 2001 blev dræbt 113 personer for hver million indbyggere, var tallet i 2009 faldet til 69.

Nu spiller EU ud igen. Dødstallet på EU's veje - i dag omkring 100 hver dag og på årsbasis 35.000 - skal halveres indtil 2020, og det skal ske som følge af en række krav som f.eks. hastighedsbegrænsning for varevogne, automatiske nødbremser på lastvogne og esp, den elektroniske anordning, som forhindrer, at personbiler kommer i skred.

Det er kort sagt i høj grad bilernes sikkerhed, det drejer sig om, og det kan man kun have sympati for og ønske EU samme succes som med det tidligere handlingsprogram.



Også i Danmark er antallet af trafikdræbte lykkeligvis nedbragt. I fjor mistede ”kun” 303 livet i trafikken mod 406 året før. Men alligevel kan der være god grund til at kaste et kritisk blik på Danmark, for vi har nordisk rekord i antallet af trafikdræbte, og den europæiske trafiksikkerhedskommission ETSC gav os i fjor bundkarakter i Norden.

I Norge og Sverige kører kun halvdelen af bilisterne for hurtigt. Men i Danmark overholder kun tre af ti bilister fartgrænserne, og politiets tal bekræfter den kedelige tendens. Stadig flere trafikanter sigtes for overtrædelse af færdselsloven, og halvdelen af de 459.309 sigtelser, som Rigspolitiet sidste år rejste, handler om fartsyndere.

Det handler også om spirituskørsel. 68.604 blev noteret for for højt alkoholindhold i blodet. 30.000 blev noteret for enten at tale i håndholdt mobiltelefon eller ligefrem læse eller skrive tekstbeskeder, medens de kørte. Hvor mange mobiltelefontalende bilister dette tal reelt dækker over, kan man kun gætte på. Men de fleste trafikanter kan ved selvsyn på landeveje og motorveje hurtigt lave en optælling, der sandsynliggør, at de 100 bilister, som hver dag standses for denne forseelse, kun er en brøkdel af problemet.



Særlig overraskende er det ikke. En bøde på 500 kr., og den trods alt begrænsede risiko for at blive opdaget placerer ikke trafiksikkerheden særlig højt i synsfeltet, når køretiden skal udnyttes til kommunikation med familie, venner eller virksomhed.

Den danske retspleje er bygget på det princip, at alle er lige for loven. Uanset indtægt koster det en nettomånedsløn ganget med promillen at køre spirituskørsel første gang, men uanset indtægten er størrelsen af bøder for at køre for hurtigt den samme. Taler man i mobiltelefon under kørslen, er taksten den samme uanset indtægt, 500 kr.

Så hvis man vil fastholde det princip, at meningen med trafikbøder dybest set er, at de skal have en præventiv effekt, er det med den stigende foragt for færdselsreglerne på tide at overveje, om ikke bøderne skal sættes i vejret. Det har flere politikere tidligere gjort sig til talsmænd for, og ikke mindst den stigende brug af mobiltelefon under kørsel har kaldt på opmærksomhed.

500 kr. for en forseelse, som i yderste konsekvens kan koste liv, fordi bilistens opmærksomhed helt indlysende er svækket, har åbenbart ingen præventiv virkning.

Så hvorfor ikke hæve bødestørrelsen så dramatisk, at kun de færreste overhovedet vil overveje at bruge telefonen, medens de sidder ved rattet - eller på cyklen, for forbuddet mod brug af håndholdte telefoner gælder samtlige køretøjer.