Rigtige meninger

Sverige har ganske alvorlige problemer med indvandringen fra ikkevestlige lande. Der er ballade i ghettoerne, der er kriminalitet, og der er uroligheder, som ikke på nogen måde står tilbage fra de mest belastede områder i nabolandet Danmark.

Men i Sverige taler man helst ikke om det, og skriver om det gør man yderst nødigt. Gør man det, er man nemlig indvandrerfjendsk, nationalistisk og det, der er værre. Det kan være en af grundene til, at Sverige i modsætning til de fleste andre lande ikke har et parti i parlamentet, som særligt markerer sig mod indvandringen af økonomisk ressourcesvage, men til gengæld krævende indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande.

Det kan også være en af grundene til, at det ikke har vakt voldsom interesse i de svenske medier, at tv-stationen TV4 har nægtet at vise en valgvideo fra det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne. Svenskerne har tradition for fortielser og undertrykkelse af kritiske røster, som ikke understøtter billedet af den gode stat og den store harmoni i folkehjemmet.



Det betragtes øst for Øresund også som ganske naturligt, at den landsdækkende svenske tv-station SVT har besluttet at udelukke Sverigedemokraterne fra den afsluttende partilederrunde op til rigsdagsvalget den 19. september. Ligesom det ikke vakte særlig opsigt, at de største svenske aviser op til rigsdagsvalget i 2006 for en tid nedlagde kollektivt forbud mod at optage valgannoncer fra Sverigedemokraterne. Alt sammen i den gode sags tjeneste. Alt sammen for at støtte de rigtige meninger og beskytte befolkningen mod de forkerte. Hvem der har retten til at afgøre, hvilke meninger der er rigtige og forkerte, har der i mange år hersket almindelig enighed om i Sverige. Men noget ulmer. Meningsmålingerne viser, at Sverigedemokraterne står til at få 4,6 pct. af stemmerne ved rigsdagsvalget og dermed for første gang repræsentation i Riksdagen. Oven i købet med en position, der kan blive udslaggivende for regeringsdannelsen.

På den vestlige side af sundet vækker den politisk korrekte styring af debatten i Sverige til gengæld en sådan grad af bekymring, at både regeringspartierne og støttepartiet opfordrer Europarådet til at sende valgobservatører til Sverige for at kontrollere, at alt går rigtigt til. Forslaget møder en lettere aggressiv afvisning fra fremtrædende svenske politikere og andre debattører, for hvem er disse danskere, som bilder sig ind, at det ikke er de rigtige meninger, der hersker i nabolande? Hvad bilder disse danskere sig ind, som har valgt Dansk Folkeparti ind i parlamentet?



Beskyldningerne fyger over sundet, og i Information citeres den svenske professor ved RUC Roskilde Universitet Lasse Dencik for, at danskerne er fremmedfjendske og gerne ville have, at svenskerne skulle være lige så fremmedfjendske.

»I vil gerne have en kammerat med i skammekrogen,« har han den uartighed at sige. Det ville være forfriskende, hvis det svenske politiske establishment og den svenske offentlighed generelt ville tage en fordomsfri debat om de uomgængelige problemer, som en del af indvandringen og især tavsheden om den skaber for landet. Men hvis de stadig stædigt fastholder deres undertrykkelse af den frie debat, kommer den såmænd alligevel. Det er kun et spørgsmål om tid, og jo mere de forsøger at lægge låg på den nødvendige og befriende debat, desto højere bliver trykket. Lad os nu bare se, om ikke det etablerede Sveriges undertrykkelse af debatten får låget til at ryge af den 19. september.


LÆS OGSÅ: Pittelkow: Sveriges demokratiproblem