Liberal plan

Med passende mellemrum spekuleres der mere eller mindre åbenlyst på, om statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle finde på at overraske alle og udskrive valg i utide.

Socialdemokraternes problemer med formandens skatteforhold og De Radikales tumlen rundt med budskaber, som i hvert fald ikke styrker tilliden til en kommende S-SF-R-regering, kunne for tiden godt friste til et hurtigt valg. Men så er der jo lige problemerne med De Konservatives meningsmålinger som følge af især et ikke overdrevent sagligt udenrigsministerskifte, og for tiden kan vi se, at statsministeren har i hvert fald ét problem, som skal ordnes, inden han tør tænke på folketingsvalg. Han skal have genoprettet tilliden hos sine vælgere og partifæller i rigets såkaldte udkantsområder med særlig fokus på det nordvestjyske.

Dér kom statsministeren nemlig i fjor så grumme galt af sted, da han trods lokale advarsler gennemtrumfede opførelsen af et nyt supersygehus i Gødstrup ved Herning med det resultat, at en del nordvestjyske borgere vil få næsten 100 km til nærmeste akutsygehus.



En aftale med Dansk Folkeparti om at lindre nordvestjydernes kvaler med et såkaldt akutberedskab blev af de lokale overbærende betegnet som et hold kæft-bolsje.

Nu har statsministeren kastet sig ud i en charmeoffensiv med henblik på at genskabe tilliden i de traditionelt solide Venstre-bastioner. Allerede før sommerferien var han på besøg i Vestjylland, hvor han erkendte, at han ikke havde taget vestjyderne alvorligt nok i sygehusdiskussionen, og i næste uge tager han af sted igen.

For yderligere at mildne de vrede Venstre-folk og de sivende Venstre-vælgere har regeringen præsenteret en hjælpepakke til udkantsområderne. ”Danmark i balance” kalder regeringen hjælpepakken.

Den del af den, som ikke umiddelbart medfører øgede udgifter for det øvrige land, ser ganske fornuftig ud. Så fornuftig, at man kan undres over, at det overhovedet kan præsenteres som noget nyt, for der er tale om ganske almindelig liberal politik.

29 kommuner kan af miljøministeren få lov til at bygge boliger, butikker og virksomheder i kystnærhedszonen tre km fra kysten. Strandzonen på 300 meter bevares, og der åbnes hermed ikkefor visse kommunalbestyrelsers ultimative drøm: Turistkaserner af beton i strandkanten.

Byer med over 3.000 indbyggere får lov til at etablere en udvalgsvarebutik på over 2.000 m +2 hvert fjerde år. Kommuner med under 20.000 indbyggere får mulighed for miljøministerens tilladelse til at etablere butiksområder uden for bymidten. Der bliver flere muligheder for at udvide erhvervsvirksomheder i for eksempel nedlagte landbrugsbygninger.



Det er alt sammen gode, liberale tiltag, som understøtter den lokale foretagsomhed, og det er en bedre hjælp til udkantsområderne end overdrevne reguleringer og omfordelinger af penge.

Herunder hører oprettelsen af en vækstfond på 150 mio. kr. til at investere i ”initiativer, der kan skabe innovation og bidrage til en positiv udvikling.”

Hvad udkantsområderne har brug for, er frihed til at skabe deres eget miljø. Industri, hvis det ønskes, turisme, hvis det er det, man vil satse på. Eller fred og ro, hvis det er det, flertallet ønsker. Hver egn sine fortrin. Hver egn sine ulemper. Enhver har friheden til at bosætte sig, hvor man vil, efter moden overvejelse af fordele og ulemper.