Obama i knibe

På trods af at have øget den offentlige gæld med 17.525.700.000.000 kr. i løbet af to år har USA fortsat 14,9 millioner registrerede arbejdsløse.

For manden i verdens mest magtfulde embede, præsident Barack Obama, er det den barske virkelighed nu blot to måneder før midtvejsvalget tirsdag den 2. november.

Derfor lancerer han endnu en plan, der skal sætte gang i økonomisk vækst og jobskabelse, men det er tvivlsomt om den vil kunne nå at finde gunst hos og blive vedtaget af et flertal i Kongressen, før lovgivningsarbejdet stilles i bero for at give kongresmedlemmerne tid til at føre valgkamp.

Amerikanske økonomer er uenige om, hvorfor den økonomiske vækst går mere trægt end forventet, og hvorfor amerikansk erhvervsliv på trods af overbevisende resultater ikke har travlt med at ansætte nye medarbejdere.

De store stimulanspakker, der blev gennemført under præsident George W. Bush og siden præsident Obama, burde have haft en væsentligt større målbar effekt.

Det Hvide Hus er ikke i tvivl om, at tiltagene har reddet millioner af arbejdspladser og således afværget en regulær depression. Økonomiske eksperter, der bruger modelberegninger med andre forudsætninger, vurderer imidlertid, at sandheden snarere er, at billionerne fra stimulanspakkerne ikke har været tilstrækkeligt fokuserede.

På længere sigt kan de endda vise sig at have gjort mere skade end gavn, da der nu er en enorm regning at betale, og da USA's statsgæld har nået et niveau, som ikke levner spillerum til at imødegå et nyt økonomisk tilbageslag.

På et nyligt symposium arrangeret af den amerikanske centralbank vakte den ansete økonomiprofessor Carmen M. Reinhart opsigt, da hun gjorde rede for, at USA i resten af dette årti vil få lav økonomisk vækst, kronisk høj arbejdsløshed og alvorlig risiko for deflation. Det vel at mærke samtidig med, at USA bliver tvunget til at genskabe balancen på de offentlige finanser og få nedbragt den enorme gæld.

Andre fremtrædende økonomer deler hendes vurdering og tilføjer den dimension, at lande som Kina, Indien og Brasilien i dette årti vil opleve en høj økonomisk vækst og stor velstandsstigning, imens at USA økonomisk står i stampe.

Udviklingslandenes vækst vil medføre permanente forskydninger i de globale økonomiske magtstrukturer og dermed bidrage til at svække USA's geopolitiske indflydelse.

Udsigten til et tabt årti har tvunget præsident Obama til at vise handlekraft, da hans demokratiske parti risikerer en alvorlig øretæve ved valget, der vil efterlade en handlingslammet præsident i resten af denne valgperiode.

Planen er at fremrykke offentlige investeringer og give erhvervslivet skattemæssige afskrivninger for investeringer i kapitalgoder.

Målet er at sætte gang i den private jobskabelse og herigennem den økonomiske vækst, men tiltagene vidner mere om politisk desperation end økonomisk visdom.

Der er tale om de værktøjer, som europæiske socialdemokrater traditionelt bruger i krisetider. De syner af meget, da de involverer infrastrukturprojekter, men de har ikke den effekt, som deres ophavsmænd bryster sig af.

Præsident Obama burde gå en helt anden vej og som de europæiske regeringer fremskynde arbejdet med at genskabe balancen på statsbudgettet og få statsgælden under kontrol.

Det vil være anderledes fremadrettet end finanspolitiske kunstgreb, der nationaløkonomisk luner meget kortsigtet.