Offentliggjort 14.10.08 kl. 15:08
Byrådsmedlemmer, der forlader deres parti, snyder vælgerne og uhuler tilliden til politikerne, mener Helsingørs viceborgmester.
Mandag fik Folketinget endnu en løsgænger, da Simon Emil Ammitzbøl sagde farvel til Det Radikale Venstre, og i de kommunale byråd sidder flere politikere, der har sagt farvel til deres parti, og nu repræsenterer vælgerne som løsgængere.
Men det er at snyde vælgerne, mener den socialdemokratiske gruppeformand og viceborgmester Jørgen E. Hansen fra Helsingør. Han vil have løsgængeri forbudt ved lov, skriver Danske Kommuner.
"Efter min opfattelse er fænomenet en skævvridning af det demokratiske element i vort folkestyre. Især hvis det er rigtigt, at langt de fleste vælgere lader sig vejlede til at stemme på et partis program, dets ideer, holdninger, synspunkter og partiets handlinger," skriver Jørgen E. Hansen i et brev til velfærdsminister Karen Jespersen (V).
Han påpeger, at løsgængere typisk er valgt med et stemmetal, der i sig selv ikke er nok til at sikre dem en byrådsplads, og dermed er de afhængige af partilisten.
Han mener, at byrådsmedlemmer bør trække sig fra deres plads, hvis de ikke længere ønsker at repræsentere det parti, som de er valgt for.
"Kandidaten skal forlade den folkevalgte forsamling og derved overlade mandatet til den næste kandidat på partiets valgte liste. Løsgængeren kan jo stille op igen ved næste valg på en ny liste og se, om det er hende selv og hendes nye meninger, som vælgerne gerne vil se i byrådet," skriver Jørgen E. Hansen.
En af landets løsgængere, Ole Marthedal, der tidligere på året brød med Ny Alliance i Fredensborg Kommune, er uenig.
"Fordi man er valgt ind i en bestemt gruppering, betyder det jo ikke, at man er tvunget til at blive der. I kommunalvalget bliver man i langt højere grad valgt ind på sine personlige holdninger, og man ændrer ikke sine holdninger, bare fordi man forlader sit parti," siger han til DR København.
Valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at et forbud mod løsgængeri vil være i strid med grundloven.
"I paragraf 56 står der, at folketingspolitikerne kun er bundet af deres overbevisning og ikke ved nogen forskrifter for vælgerne. Det betyder jo også, at de ikke har nogen forskrifter for partierne. Så jeg tror simpelthen, det ville være problematisk i forhold til grundloven," forklarer han til Danske Kommuner.
Deltag i debatten herunder:
Annonce:



















