Er Fogh i farezonen?

Tyrkiet, der vil i EU, har fået vist, hvad det mener om dansk ytringsfrihed og danske retsprincipper.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Tema

Spillet om Fogh (arkiv)

Danmark efter Fogh (arkiv)

Relaterede artikler

Tyrkiet er tavs om Fogh

Bookmakerne har igen åbnet for spil på, hvem der bliver Natos næste generalsekretær. Tyrkiets modvilje mod Anders Fogh Rasmussen og rygter fra Polen har givet nogle spillere lysten til at satse på, at det ikke bliver ham.

Man har før har set en kandidat skride i svinget tæt på afgørelsen. Jeg husker således et fortættet drama, da jeg som statsministerens rådgiver deltog i EU-topmødet på Korfu i 1994.

Fogh i fare?

Her skulle man finde en ny formand for EU-kommissionen. Den hollandske ministerpræsident Lubbers havde meldt sig på banen, men det udløste en modlancering af hans belgiske kollega Dehaene.

Vi rendte alle rundt på det samme hotel og kunne følge slagets gang på nærmeste hold. Når et medlem af den danske delegation for eksempel havde kørt i elevator med Lubbers, lød spørgsmålet: ”Hvordan så han ud til at have det?”

Lubbers havde det skidt, for han tabte. Det gjorde Dehaene faktisk også. Man fandt i stedet en kompromiskandidat, ministerpræsident Jacques Santer fra Luxembourg, hvis væsentligste kvalifikation var, at han ikke havde gjort nogen fortræd.

Er Fogh kommet i farezonen?

Ikke for alvor, som situationen tegner netop nu. Tyrkiet er det eneste land, der har anmeldt stærke forbehold over for Fogh. Polen synes ikke at have foretaget sig noget. Det er usandsynligt, at Tyrkiet på egen hånd vil nedlægge veto.

Veto giver problemer

Den tyrkiske begejstring for Fogh kan uomtvisteligt ligge på et meget lille sted. Man har flere ting imod ham:

Da han var i opposition, erklærede han, at han ikke kunne forestille sig Tyrkiet som medlem af EU. Dertil kommer Muhammed-konflikten, hvor Tyrkiet stillede sig fuldt og helt på de muslimske kræfters side, der angreb den danske ytringsfrihed. Endelig er der konflikten om den kurdiske tv-station ROJ TV, der har hjemme i København.

Tyrkiet henviser til, at ROJ TV er talerør for terrororganisationen PKK og derfor bør lukkes i Danmark. Det danske svar er, at man er nødt til at lade sagen gå sin gang efter almindelige retsprincipper, før man kan skride til handling. Det har øget spændingen, at efterforskningen nu har stået på i knap fire år.

Men hvis Tyrkiet nedlagde veto mod Fogh, ville det få problemer med både USA og de tre store europæiske lande Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der alle bakker Fogh op. Det ville ske i en situation, hvor Tyrkiet prøver at genopvarme forholdet til USA, og hvor en konfrontation med de store europæiske lande kunne gøre forsøget på at blive medlem af EU helt håbløst.

Den tyrkiske regerings krigeriske signaler skal ses i sammenhæng med, at landet går til kommunalvalg på søndag. Når det er overstået vil regeringen formentlig koncentrere sig om at få en eller anden modydelse for at acceptere Fogh. For eksempel, at USA lover at lægge pres på Danmark i sagen om ROJ TV. Så har premierminister Erdogan fået vist styrke.

Mere bliver det næppe til ? med mindre et eller to lande yderligere stiger på anti-Fogh vognen. Så vil alt kunne ske, ligesom på Korfu. Det ser imidlertid ikke sådan ud.

Men vi har da fået lidt af et lærestykke: Tyrkiet, der vil i EU, har fået vist, hvad det mener om dansk ytringsfrihed og danske retsprincipper.