Sådan køres FN i sænk

De muslimske landes optræden er vejen til at køre FN i sænk. Det viser Vesten bedst ved at boykotte Durban II.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Relaterede artikler

Iransk politi kvalte protester i Teheran

Gaddafi lukker for internettet

Iranske råb: Død over oppositionen

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Er det godt, at Danmark deltager i FN's racismekonference?

Blogs: Direkte fra Durban II

Pittelkow: Vesten tabte på Durban II

Kronik: Iran et år efter

Fakta om Durban II

Fakta om FN's menneskerettighedsråds racismekonference, Durban II

• Durban II er den anden FN-konference, der sætter fokus på racisme. Den første konference blev afholdt i den sydafrikanske by Durban i 2001.

• Konferencen finder i år sted fra den 20.-24. april i Genève.

• Libyen er formand for planlægningskomitéen for Durban-konferencen. Komitéen omfatter også lande som Pakistan, Cuba og Iran. Sammen skal landene forberede konferencens sluterklæring. Flere af de muslimske lande i organisationen OIC gik tidligere efter at kategorisere religionskritik som racisme og forbrydelse mod menneskerettighederne. Det har skabt uenighed med flere vestlige lande, der betragter forbuddet mod religionskritik som et brud på ytringsfriheden.

• Også under den først racismekonference i Durban var der interne stridigheder blandt de deltagende lande. Dengang udvandrede Israel og USA i protest over den anti-vestlige og i særdeleshed anti-israelske stemning.

EU står splittet i forhold til FN’s racismekonference, kaldet Durban II, der starter i dag. Danmark deltager i konferencen på ambassadørniveau ligesom flertallet af EU-lande. Holland, Tyskland, Italien og Polen har derimod besluttet at boykotte den på linje med Israel, Canada, Australien og USA.

Splittelsen i EU er pinagtig, fordi den endnu engang udstiller problemerne med at finde fælles fodslag i udenrigspolitikken. Samtidig har EU-landene bidraget til at gøre forløbet omkring konferencen til en rodet affære.

De muslimske landes forsøgte at bruge konferencens slutdokument til at sidestille religionskritik (kritik af islam) med racisme. Dette angreb på ytringsfriheden blev afvist af Vesten. Samtidig lagde den muslimske verden endnu engang op til et rabiat og ensidigt angreb på Israel.

Kravet om at forbyde religionskritik blev fjernet fra udkastet til slutdokument. Samtidig blev kritikken af Israel afsvækket. Men det nye dokument henviser stadig til Durban I konferencen, hvor racisme mod palæstinenserne blev specielt fremhævet.

Slingrende forløb

Ideelt set skulle de vestlige lande tidligt have præciseret, hvad de krævede af slutdokumentet for at deltage. I stedet har man fået et slingrende forløb, hvor Vesten først fik pillet nogle store tidsler ud, hvorefter flere lande alligevel boykotter. Men ansvaret for afsporingen af konferencen ligger hos de muslimske lande.

Nok har de foreløbig bøjet sig i forhold til religionskritikken. Men der er grund til at frygte, at de alligevel vil bruge konferencen til at lave koblingen mellem religionskritik og racisme. Allerede i aften kan det ske i en rabiat udgave, når Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad holder åbningstale.

Nok har man fjernet de groveste angreb på Israel. Men anklagen om racisme mod palæstinenserne vil fortsat få en særlig stilling. Man risikerer endda, at Ahmadinejad gentager, at Holocaust er ”en myte”, og at Israel skal slettes af landkortet.

Argumenter for og imod

Jeg medgiver, at der kan gives argumenter for både ja og nej til boykot. Men personlig mener jeg, at den danske regering burde deltage i boykotten.

Kritikere af boykot anfører, at de vestlige lande i stedet burde møde frem for at tage til genmæle mod Ahmadinejad og lignende røster. Men det, de lægger op til, er at de vestlige lande frivilligt skal indtage en forsvarsposition. De skal forsvare Israel, de skal forsvare religionskritik og ytringsfrihed.

Men hvis de vestlige lande skal give svar på tiltale, kan de ikke nøjes med at forsvare. Så må en Ahmadinejads udfald imødegås med meget skarpe angreb på den ekstreme og modbydelige fremmedfjendtlighed, diskrimination og undertrykkelse af friheden, som findes i muslimske lande.

Forsvarer eller angriber

Kort sagt: Vesten skulle virkelig gå til vaflerne. Det er helt uacceptabelt, at de mest forbryderiske regimer får overladt rollen som den angribende part.

Men hvis Vesten gik til vaflerne, ville konferencen gå under i voldsomme slagsmål. Hvad er alternativet? At man får et realistisk forhold til, hvad en FN-konference kan bruges til. Nemlig at slå nogle generelle principper fast for kampen mod racisme. Ikke mere.

De muslimske landes optræden er vejen til at køre FN i sænk. Det viser Vesten bedst ved at boykotte Durban II.