Offentliggjort 03.08.09 kl. 12:10
Er oppositionen så svag, at VKO kan vinde uden at føre værdikamp? Pia Kjærsgaard ønsker ikke at gøre forsøget.
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard er ude med riven i forhold til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Hun kræver, at han viser lederskab og handlekraft.
Kjærsgaard advarer Løkke mod at nedprioritere de politiske emner, som hidtil har været afgørende for samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti: kriminalitet, udlændingepolitik, social- og sundhedspolitik. Samtidig opfordrer hun statsministeren til ikke at skrue forventningerne til klimatopmødet for højt op.
Denne melding fra Pia Kjærsgaard er selvfølgelig et led i at markere Dansk Folkeparti og dets mærkesager op til partiets sommergruppemøde og den nye politiske sæson.
Men når Kjærsgaard skælder ud, er det også udtryk for en reel bekymring. Det gør hende nervøs, at hun har svært ved at se, hvor Løkke vil hen i værdipolitikken (udlændinge, kriminalitet). Hun frygter, at der bag dette ligger et forsøg på at ændre den politiske dagsorden.
Som eksempler på manglende handlekraft fra Løkkes side nævner Kjærsgaard bandekrigen og de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke (Politiken). Hun vil have sidstnævnte hurtigt ud af kirken og ud af landet.
Kjærsgaards udfald drejer sig dog tydeligvis ikke kun om, at regeringen handler for svagt og for langsomt. Hun mener også, at regeringen er usynlig i værdidebatten. Her har hun fat i noget.
Man kan i høj grad diskutere, om regeringen ville vinde noget ved at lade politiet gå ind i Brorsons Kirke, eller om den ikke står sig bedre ved at gå roligt og gradvist frem. Men den er påfaldende passiv med at forklare befolkningen, hvilke værdier der er på spil i en sådan sag, og det kan skade den.
Regeringen kunne have gjort væsentligt mere for at gøre det klart, at forsøgene på at give irakerne særbehandling er et angreb på retsstaten. Man vil erstatte lighed for loven med den rene vilkårlighed, som dirigeres af propagandabrøl i medierne.
Den samme passivitet har regeringen udvist i spørgsmålet om islamisk tørklæde i hjemmeværnet. I regeringslejren har man udelukkende begrundet nej'et til tørklædet med rent praktiske hensyn vedrørende sikkerhed.
Men dette er en sag, der handler om fundamentale værdier. Den afgørende grund til at sige nej til tørklædet er, at den slags religiøst-politiske symboler i hjemmeværnet bryder med den verdslige stat.
Man skulle synes, at det var en central opgave for en regering at forklare dette og at argumentere for, hvor vigtigt det er at fastholde den verdslige stat. Det siger regeringen imidlertid intet om.
I 2001 skabte VKO en ny og bred folkelig alliance i dansk politik. Den spændte fra den ufaglærte arbejder til direktøren, og den blev bundet sammen af et fællesskab om nogle stærke og tydelige værdier. Uden værdidebat risikerer Løkke at sætte denne alliance over styr.
Regeringen kan afvise den måde, Pia Kjærsgaard konkret kritiserer Lars Løkke på i forhold til irakerne og i forhold til klimatopmødet. Men den kan ikke afvise, at den har et problem med værdidebatten.
Er oppositionen så svag, at VKO kan vinde uden at føre værdikamp? Pia Kjærsgaard ønsker ikke at gøre forsøget.
Annonce:



















