Kjærsgaards klassekamp

VKO har vundet første runde af kultur- og værdikampen. Nu tager Pia Kjærsgaard hul på den næste.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Relaterede artikler

Vestager: DF skal være hjerteligt velkommen

DF åbner for samarbejde med S

DF krævede regering uden K

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Skal Dansk Folkeparti i regering?

Pittelkow: Derfor skælder Pia K. ud

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard har skudt den nye politiske sæson i gang, så det kan høres. I den seneste uge har hun været her, dér og alle vegne i medierne.

Mange af budskaberne er velkendte, om end de har fået et nyt pift denne gang. Men bag ved de forskellige konkrete meldinger ligger et langt større opgør. Pia Kjærsgaard lægger op til intet mindre end en ny klassekamp.

Fast DF-taktik

Foreløbig drejer debatten sig dog mest om hendes Christiansborg-taktiske markeringer. Specielt hendes budskab om, at Dansk Folkeparti kan komme med i regering, hvis det selv vil.

Dette har i en årrække været et fast element i Dansk Folkepartis sommergruppemøde. Det giver altid sikker medieomtale, og i år har det givet ekstra gevinst, fordi justitsminister Brian Mikkelsen kom for skade at sige, at han ikke har noget imod tanken.

Dansk Folkeparti kan bruge den slags til at vise sine muskler. Men så langt øjet rækker, er det en dødfødt tanke. Hvis partiet kommer med i regeringen, vil VKO samlet set tabe stemmer på det, fordi nogle borgerlige vælgere stiger af. Dermed kan man forære magten til Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt.

Det ved regeringen, og det ved Dansk Folkeparti. Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke gå alvorligt ind på tanken, og derfor vil Pia Kjærsgaard ikke kaste sig ud i et selvmorderisk slagsmål til den bitre ende. Jo længere den debat får lov at køre, jo mere bøvl får de borgerlige.

Slagkraft i regerings kritik

Så er der mere slagkraft i Pia Kjærsgaards kritik af regeringen for at være alt for passiv i forhold til de problemer, som optager det folkelige Danmark.

Kritikken rækker fra social- og sundhedspolitik (influenzavaccine), over kamphunde til de centrale værdipolitiske spørgsmål. Til de sidste hører som altid udlændingepolitik og kriminalitet, herunder bandekrig, men der er også kommet en særlig vægt på kulturpolitikken.

Kjærsgaard formål med kritikken er både at profilere sit parti og ruske op i regeringen. Men man fornemmer også en ambition om at nydefinere værdikampen.

VKO har vundet første runde af denne kamp. Man fik flertal hos vælgerne og omsatte dette til lovgivning på en række områder.

Pia K. har udvalgt svageste led

Kjærsgaards pointe er, at den borgerlige sejr kun rækker et vist stykke. Uanfægtet af det borgerlige politiske flertal sidder der efter hendes mening en politisk korrekt overklasse, som fortsat kontrollerer væsentlige dele af det offentlige system.

Hun blæser til klassekamp mod denne overklasse. Til en begyndelse har hun valgt dens svageste led ud, nemlig kunstsystemet.

Det kulturradikale kunstmiljø er mildt sagt ikke nogen frygtindgydende modstander for en Pia Kjærsgaard. Det er så indavlet, svækket og blottet for folkelig appel, at hendes kritik af udskejende kunstnere med afføring på glas er en ren medvindstur. De er bange for hende, hun er ikke bange for dem.

Men dette er formentlig kun et forspil. Man vil nok se Dansk Folkeparti gå mere generelt i offensiven mod de politisk korrektes indflydelse på centrale sektorer i samfundet. Det kan være uddannelsessystemet, indsatsen mod kriminalitet eller de offentlige medier (tv og radio).

VKO har vundet første runde af kultur- og værdikampen. Nu tager Pia Kjærsgaard hul på den næste.