Læren af irakernes socialsnyd

Irakernes socialsnyd demonstrerer, at integration og værdifællesskab i det danske samfund rager dem en høstblomst.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Relaterede artikler

Politiker betaler førtidspension tilbage

Diplomat bag socialt bedrageri

11.200 dansk-irakere tjekkes for socialt snyd

Se alle >>

Ekstra Bladet og siden også TV 2 har afsløret socialt bedrageri og skattesnyd hos en række irakere med fast ophold som flygtninge i Danmark.

De pågældende hæver en betragtelig indkomst i Irak med fryns i lange baner som medlemmer af det kurdiske eller det nationale irakiske parlament eller som general og rådgiver. En sådan indkomst er skattepligtig i Danmark, hvis man bor her. Men de har ikke opgivet den til skattemyndighederne.

Heller ikke de sociale myndigheder har fået noget at vide. De har tilkendt disse mennesker, der er særdeles erhvervsaktive og ret fastboende i Irak, en førtidspension i Danmark.

Et naturligt krav

Hvis de fremlagte oplysninger ellers står til troende, er det skattesnyd og socialt bedrageri, så det klodser.

Et flertal i Folketinget kræver nu en undersøgelse af de økonomiske forhold hos hele den herboende gruppe af irakere. Et naturligt krav. Det er nødvendigt at finde ud af, om der er tale om enkeltstående sager blandt folk ret højt på strå i Irak, eller om det er en mere udbredt praksis. Lignende undersøgelser kan blive aktuelle i forhold til flygtninge og indvandrere fra andre lande.

Mange har stadig i frisk erindring, at der var tusindvis af folk med bopæl i Danmark, som måtte evakueres fra Libanon under krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006.

To slags lære af denne sag

Der kan drages to slags lære af denne sag. Den ene drejer sig om det danske sociale system. Den anden handler om dem, der begår socialsnyd.

Der har været noget galt i systemet, når så friske og rørige folk som de omtalte irakere har kunnet platte sig til førtidspension. Det må sættes til debat efter afsløringerne. Måske er der huller i regelsættet. Eller måske har problemet snarere ligget i holdningerne og kulturen hos læger, socialrådgivere og andre myndighedspersoner.

Har de været for ligeglade med, hvad de gik med til? Har de været for godtroende? Har de været for syltet ind i forestillinger om, at det er politisk ukorrekt at tjekke lidelseshistorier som dem, der har indbragt irakerne førtidspension? Der er brug for en bedre forståelse af, hvordan sådan noget sker, og hvor udbredte problemerne er i dag.

Nødvendigt værdifællesskab

Den anden lære drejer sig om, hvad det vil sige at være borger i Danmark.

Det danske samfund bygger på tillid. Hvis vi ikke havde tillid til, at vores medborgere opfører sig nogenlunde ordentligt og ansvarligt, ville samfundet smuldre. Hvis vi troede, at folk over en bred kam snød sig til penge fra den fælles kasse, ville vi nægte at betale den høje skat til velfærdssamfundet.

Bevares, vi ved jo godt, at der er brodne kar. Men der er intet land i verden, hvor borgerne har så stor tillid til hinanden og til deres myndigheder, som i Danmark.

Det hænger sammen med, at vi har et værdifællesskab. Vi regner med, at der er nogenlunde fælles begreber om, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt.

For det danske samfund er det afgørende, at vi fastholder dette værdifællesskab. Derfor er det også nødvendigt, at indvandrere og flygtninge tager det til sig. Det er, hvad integration dybest set handler om.

Irakernes socialsnyd demonstrerer, at integration og værdifællesskab i det danske samfund rager dem en høstblomst.