Offentliggjort 13.08.09 kl. 14:04
Dagens mest opsigtsvækkende begivenhed er ikke politiets aktion, men en tidligere statsministers undsigelse af retsprincipper.
Politiets aktion mod Brorsons Kirke har mødt en del reaktioner, som har en ubehagelig undertone. En undertone af angreb på retsstaten.
Der er således dem, der angriber politiet for at gøre deres arbejde med at sikre overholdelse af landets love. Det er absurd. Kendsgerningen er, at politiet har været særdeles tilbageholdende med at gribe ind i forhold til de afviste irakere, der har holdt til i kirken. Men der var intet tegn på, at de selv ville melde sig til hjemsendelse.
Man kan ikke udpege et tidspunkt for politiets indgriben, som var det indlysende rigtige. Men før eller siden måtte der gribes ind, og meget muligt har politiet på det seneste mærket et forstærket politisk pres for, at det skete inden længe.
Man kan heller ikke bebrejde politiet, at det anvendte de midler, der var nødvendige for at nå målet for deres indgriben, nemlig at sikre, at de afviste irakere kan hjemsendes.
Derimod ville der være grund til bekymring på retsstatens vegne, hvis politiet som en stat i staten besluttede sig for, at den på ubestemt tid ville lade irakerne sætte sig ud over lovgivningen. I så fald ville der blive åbnet for, at andre grupper kunne slippe af sted med selvtægt, hvis bare de kunne true med tilstrækkelig meget ballade.
I forvejen oplever selv det stabile danske samfund en forstærket trussel fra diverse gruppers selvtægt, som gør det sværere at opretholde statens autoritet. Bandekrigen er et iøjnefaldende eksempel. Andre lande leverer skrækindjagende eksempler på, hvad der sker, når statens autoritet går i opløsning.
Retsstaten hviler på respekt for gældende lov. Til dette hører også, at hvis man er utilfreds med gældende lov, så må man komme med et forslag til ændring af den. Men det er ikke bare de afviste irakere og deres medhjælpere, der ignorerer dette krav. Det er også fremtrædende kræfter i det danske samfund. Ja, sågar en tidligere statsminister.
Det drejer sig om Poul Nyrup Rasmussen, der erklærer sig ”rystet” over en aktion, der skal sikre, at de afviste irakere kan hjemsendes.
Nyrups reaktion kunne forstås på den måde, at han kræver lovgivningen ændret, så noget lignende ikke kan ske igen.
Men Nyrup kræver ikke en anden lovgivning. På et spørgsmål fra Ritzaus Bureau, om de afviste irakere skal have asyl efter en særlov, svarer han: ”Jeg skal slet ikke gå ind i juraen”. Juraen? Dette drejer sig om fundamentale politiske principper: Hvis man er imod en lovgivning, må man foreslå en anden, sådan er det i en retsstat.
Fortsættes...
Annonce:



















