Ægte rødt fra S-SF

S-SF satser hele butikken på en markant venstreorienteret profil. Spændende, hvad R gør. Endnu mere spændende, hvad vælgerne gør.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

TV-indslag

S: De rige skal betale mere

Relaterede artikler

Hjalp embedsmænd Claus Hjort lidt for meget?

SF'ere er uenige med Søvndal

Radikale foretrækker efterlønsreform

Se alle >>

Det fælles skatteudspil fra S og SF er den foreløbige kulmination på samarbejdet mellem de to partier. Samtidig markerer det en ny fase i den venstredrejning, som Socialdemokratiet har gennemført. En venstredrejning, som både skal styrke samarbejdet og forhindre, at Socialdemokratiet mister for mange stemmer til SF.

Skatteudspillet er klassisk rød politik.

I den økonomiske politik har Socialdemokratiet og de borgerlige traditionelt haft hver deres stærke side hos vælgerne. De borgerlige har stået bedst, når det gjaldt troværdighed i forhold til den samlede økonomi. Socialdemokratiet har stået bedst, når det gjaldt fordelingen af goderne.

Omfordeling med Søvndal

Gang på gang har det stillet Socialdemokratiet over for et valg: Skulle det satse på at forbedre sin svage side, altså den økonomiske troværdighed? Eller skulle det rendyrke det, som er dets normale styrke, altså omfordeling af goderne?

Flere gange har partiet lidt nederlag, fordi det manglede økonomisk troværdighed. I 1990’erne lagde det så en ny, realistisk økonomisk kurs, som gjorde op med dette. En kurs, som også prægede Helle Thorning-Schmidt i de første år som formand.

Men nu bevæger partiet sig i den modsatte retning og laver sammen med Villy Søvndal en omfordelingspolitik, der minder om gamle dage. Det viser sig tydeligst på to punkter:

Selskabsskatten skal hæves fra 25 til 28 procent. Samtidig lægges der en særskat på indkomster over en million om året.

Begge dele taler til mange hjerter. Men desværre betyder begge dele også, at Danmark i praksis taber terræn i den hårde globale konkurrence, hvilket i længden koster arbejdspladser og velstand til fordeling.

Ny skat = Højere risiko

Risikoen er følgende: Højere selskabsskat sender virksomheder og arbejdspladser ud af landet. Højere skat på de meget kvalificerede sender nogle af dem ud af landet og giver resten mindre motivation til at arbejde. Begge dele vil samtidig bremse fornyelsen i danske virksomheder, så de bliver mindre produktive.

Dette er ikke nogen teoretisk problemstilling. Danmark er i forvejen på rutsjetur nedad i velstand sammenlignet med andre lande. I det seneste årti er vi gået fra at være verdens sjetterigeste land til kun at være det tolvterigeste.

Nedturen i velstand vil fortsætte i ganske høj fart, hvis vi ikke får løst de to store problemer for Danmarks økonomiske fremtid: Vi halter bagud i produktivitet, og vi kommer til at mangle arbejdskraft, herunder ikke mindst højt kvalificeret arbejdskraft. Uheldigvis trækker skatteudspillet fra S og SF i den gale retning på begge fronter.

Hvornår skal vi i gang?

S og SF vil flytte ressourcer væk fra det private erhvervsliv, der i forvejen er stærkt svækket af krisen. Til gengæld kræver de, at der sættes gang i økonomien gennem offentlige investeringer. Også denne nedprioritering af den private sektor og opprioritering af offentlig styring er klassisk rød politik.

De to partier siger, at den øgede beskatning af erhvervslivet først skal gælde, når vi er kommet ud af krisen. Men økonomien vil formentlig forblive svag i en årrække, og den hårde globale konkurrence er et permanent vilkår. Hvornår skal skatteforslaget så effektueres?

S-SF satser hele butikken på en markant venstreorienteret profil. Spændende, hvad R gør. Endnu mere spændende, hvad vælgerne gør.