Moskeen som propagandacentral

I Danmark har muslimer religionsfrihed. Men islamiske stater har ikke en ret til ukontrolleret propagandavirksomhed via moskeer.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Relaterede artikler

DF: Løkke skal tage ansvar for moskeer

København er klar til to moskéer

Professor advarer mod moské

Se alle >>

Det shiamuslimske trossamfund Ahlul Bait har planer om at bygge en stormoské i København. Det har udløst kraftig debat, fordi der er opstået mistanke om, at det iranske regime er involveret i finansieringen og ad den vej får indflydelse på, hvad der skal foregå i moskeen.

Mistanken er opstået, fordi moskeens arkitekt i et brev til Københavns Kommune har omtalt et møde med projektets sponsorer i Teheran.

Modstridende oplysninger

Mistanken forstærkes af, at Iran normalt ikke har uafhængige private donorer. Professor i islamisme, Mehdi Mozzafari, der selv har iransk baggrund, har over for JP påpeget, at den slags foregår via fonde og institutioner, som reelt er kontrolleret af staten.

Mistanken skærpes yderligere af, at folkene bag moskeen giver modstridende oplysninger om, hvem sponsorerne er. Imamen bag moskeen nævner direktøren for et olieselskab. Imamens ven og rådgiver hævder derimod, at der er tale om tre iranske ngo’er (altså ikke-statslige organisationer).

Professor Mozzafari peger på, at iranske olieselskaber er forbundet med Revolutionsgarden, den hårdeste del af regimet, som nedkæmpede protesterne mod præsidentvalget. Eksiliranske kilder i London siger til nyhedsbrevet sappho.dk, at imamen bag moskeen er tidligere medarbejder i Revolutionsgardens ideologiske afdeling.

Gift mod integrationen

Hvorfor er det vigtigt at trænge til bunds i disse ting? Fordi vi ved, at lande som Iran og Saudi-Arabien finansierer moskeer, kulturcentre og lignende i europæiske lande med at det formål at udbrede radikale religiøst-politiske budskaber. Samtidig forhindrer de selv kristne i at udøve deres religion.

En britisk rapport fra 2007, som specielt forholder sig til den saudi-arabiske indflydelse, afslører, hvordan sådanne regimer bruger europæiske moskeer som propagandacentraler, der spreder gift mod integrationen. (Policy Exchange: ”The hijacking of British Islam”).

Rapporten bygger på et omfattende materiale fra moskeer og andre islamiske institutioner i Storbritannien. I en fjerdedel af disse blev der uddelt særdeles rabiat materiale – nogle af dem gik ellers for at være moderate. ”Saudi-Arabiens indflydelse er både stærk og ondartet,” hedder det i rapporten.

Om frafaldne muslimer kan man læse: ”Hvis en mand skifter religion, så dræb ham.” Man får at vide, at ”jøder og kristne er muslimens fjender”. De vantro skal mødes med jihad (hellig krig), der kan være både fredelig og voldelig. Kvinder, der klager over deres mænd, vil havne i helvede.

Brug for debat

Islams voksende indflydelse i Europa betyder, at ordninger og regler, der har været ret ukomplicerede, nu giver os problemer. Det gælder således udenlandsk støtte til trossamfund i Danmark. Denne støtte får en ny drejning, når islamistiske stater som Saudi-Arabien og Iran bruger den til propaganda.

Det danske samfund må sikre sig indblik i den planlagte stormoskés iranske finansieringskilder, før byggeriets skæbne afgøres. Samtidig er der brug for debat om, hvilke regler der fremover skal gælde for finansiering, og hvad der i øvrigt kan gøres for at forhindre, at religiøse institutioner bruges til politisk radikalisering.

I Danmark har muslimer religionsfrihed. Men islamiske stater har ikke en ret til ukontrolleret propagandavirksomhed via moskeer.