Offentliggjort 26.10.09 kl. 12:25
Klimakonferencen kan få sin vigtigste betydning for Lars Løkke og Connie Hedegaard, før den har fundet sted.
Regeringen taler nu ambitionerne for den store klimakonference i december ned. Statsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at man ikke kan nå at skabe en juridisk gennemarbejdet aftale. I stedet vil regeringen satse på at få en politisk bindende aftale om kernepunkterne, specielt nedskæring i CO2-udledningerne og penge til udviklingslandene.
Det er sund fornuft. I stedet for at køre fast i forhandlinger om en juridisk aftale, som er åbenlyst urealistisk, er det bedre at koncentrere kræfterne om at forpligte landene så stærkt som muligt gennem en politisk aftale.
Den opgave kan blive svær nok endda. Formentlig når man en eller anden form for resultat i København, fordi alternativet vil være en ren fallit, og alle vil gøre sig store anstrengelser for at kalde det en succes. Men aftalen kan stadig blive så løs, at jublen vil virke hul.
Hvis aftalen bliver pauver, vil ansvaret ligge hos andre og større magter end lille Danmark og dets statsminister. Selvfølgelig vil et godt resultat give mere prestige til Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Conni Hedegaard end et dårligt resultat. Men for dem og for dansk indenrigspolitik vil konferencens udfald kun få ringe betydning, med mindre de begår lodrette brølere.
Tænk på EU’s store udvidelse mod Øst, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen forhandlede på plads i 2002. En personlig triumf for Fogh. Men indenrigspolitisk røg han efter triumfen ind i sin største vælgernedtur nogen sinde. Siden fik han vendt billedet til en valgsejr i 2005, men det skyldtes bestemt ikke Øst-udvidelsen.
Klimakonferencen kan komme til at gavne Løkke og Hedegaard. Men det afhænger ikke meget af konferencens udfald.
Connie Hedegaard står med gode chancer for at blive EU’s kommende klimakommissær, hvilket kan tilskrives hendes arbejde med klimakonferencen. En afklaring kommer sikkert inden konferencen – måske endda reelt allerede på EU-topmødet i slutningen af denne uge.
Får Hedegaard posten, og lykkes det at sikre, at den bliver rimelig bredt defineret, vil det være en klar sejr for hende personligt og for Danmark. Hun får en markant international platform og gennem hende vil dansk klimatænkning få forstærket gennemslag – uanset udfaldet af klimakonferencen.
Klimakonferencen vil komme til at betyde lige så lidt for Løkkes chancer ved folketingsvalget, som Øst-udvidelsen i sin tid betød for Fogh. Valget kommer formentlig først om et par år, og da vil andre ting fylde vælgernes bevidsthed.
En vis indflydelse kan konferencen dog få på Løkkes politiske situation. Men som for Hedegaard vil det ikke afhænge ret meget af dens udfald. Den virkning, der måtte være, vil mere gælde kommunalvalget i næste måned end folketingsvalget langt ud i fremtiden.
Ikke fordi kommunalvalget kommer til at handle om klimakonferencen. Men Løkke vil i november være meget i medierne som hele landets statsminister og med klimabudskaber, som samler store dele af befolkningen.
Dette kan næppe forhindre, at de borgerlige bliver tabere ved kommunalvalget. Men det kan begrænse specielt Venstres nederlag.
Klimakonferencen kan få sin vigtigste politiske betydning for Lars Løkke og Connie Hedegaard, før den har fundet sted.
Annonce:









