Kulturfolk er nogle skvat

Jovist går man ind for ytringsfrihed. Bare den ikke koster noget eller kræver et opgør med politisk korrekthed.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Tema

Muhammed-tegninger

TV-indslag

Tv: Her får øksemanden ni års fængsel

Forsvarer: Øksemand begik ikke terror

Relaterede artikler

Forsvarer: Ikke grundlag for terroranklage

Øksemanden får lov at komme for Højesteret

10 års fængsel til øksemand

Se alle >>

Opinion

Pittelkow: Undskyld I slår os!

Retssagen

• Den 29-årige somalier er ved et nævningeting i Retten i Århus tiltalt for forsøg på terror efter straffelovens §114, der kan give fængsel på livstid.
• Han er desuden tiltalt for forsøg på manddrab, ulovlig indtrængen, overtrædelse af våbenloven samt overfald på politimand i funktion.
• Retssagen kører i alt over otte dage, og efter planen falder der dom den 3. eller 4. februar

Halvdelen af danske forfattere, billedkunstnere, museumsledere og galleriejere mener, at ytringsfriheden er truet. Hver ottende har øvet selvcensur. Det viser en ny undersøgelse (Kaas&Mulvad/Ugebrevet A4).

Kulturfolkenes frygt har en reel årsag. Islamiske kræfter har skabt et stærkt øget pres på ytringsfriheden med brug af trusler og vold. I en del tilfælde har folk bøjet sig og øvet selvcensur, allerede før der kom trusler.

De fleste kender de største sager: dødsdommen over Salman Rushdie, mordet på Theo van Gogh, forfølgelsen af Ayaan Hirsi Ali, de voldelige reaktioner mod Muhammed-tegningerne og nu terroren mod Kurt Westergaard. Men derudover er der en strøm af mindre kendte sager og et vedvarende pres fra muslimske lande for at få forbudt kritik af islam.

Noget at frygte

Der findes stadig folk, som tror, at Muhammed-tegningerne startede alt dette. Men den islamiske offensiv mod ytringsfriheden begyndte længe før og rækker langt ud over tegningerne.

Så, jo, der er noget at frygte. Men den hændervridende reaktion er skvattet. Hvis de pågældende kulturfolk brændte for ytringsfriheden, ville de være modigere i deres eget arbejde. De ville også rejse debatter og opfordre til sammenhold mod frihedens fjender.

Kom dog i gang

Hvornår har de støttet den franske gymnasielærer Robert Redeker, der nu på fjerde år lever som fredløs i sit eget land, fordi han tillod sig at skrive et kritisk avisindlæg om islam? Hvornår er de gået i brechen for Bangladesh-forfatteren Taslima Nasrin og andre muslimer, der trues på livet, fordi de slås for frihed og ligestilling? Kom dog i gang i stedet for at jamre!

Dybest set er problemet nok, at mange kulturfolk er for politisk korrekte til at engagere sig i denne kamp for ytringsfrihed.

I det politisk korrekte univers skal man altid betragte muslimer som ofre og vores eget samfund som skyldigt. Derfor vil man ikke forsvare en fundamental værdi i vores samfund som ytringsfriheden, når den angribes af islamiske kræfter.

Tag det politisk korrekte kulturfolks hoforgan Politiken. Under Muhammed-konflikten løb avisen med på totalitære kræfters angreb på ytringsfriheden i en grad, som man ikke har set magen til siden de venstreintellektuelles dyrkelse af stalinismen.

Smagløst af Karen Thisted

Nogle er ikke bare politisk korrekte. De er decideret aggressive over for dem, der kæmper for ytringsfriheden. Debattøren Karen Thisted er et eksempel.

Inden Kurt Westergaard havde nået at ryste mordforsøget af sig var hun ude at kalde denne modige forkæmper for ytringsfrihed for en kujon, fordi han alarmerede politiet fra sit sikrede badeværelse i stedet for at stille op til et blodbad foran sit barnebarn inde i stuen.

Hvad rager det Karen Thisted, at Kurt Westergaard fulgte PET’s instrukser? Nu skulle tegneren bare svines til, lurvet og smagløst. Ikke på trods af hans kamp mod ytringsfriheden, men på grund af den

Foragten er siden slået Karen Thisted i møde. Men hun har trods alt venner. Således brugte TV Avisen søndag i et interview med Westergaard en endeløs gentagelse af baggrundsbilleder fra Ekstra Bladet, hvor Westergaard blev kaldt en kujon. Husk at sige tak, Thisted.

Jovist går man ind for ytringsfrihed. Bare den ikke koster noget eller kræver et opgør med politisk korrekthed.