Søren Gade i mediemaskinen

Tv har opfundet kendte, der ikke er kendte for noget. Nu kommer næste opfindelse: Nyheder uden dokumentation.

Man kender det fra underholdningsprogrammer i tv: Det vrimler med kendte folk. Hvad er de kendte for? At de så tit er i tv! Således skaber mediet sin helt egen lukkede virkelighed.

Den selvkørende mediemaskine findes også i nyhedsjournalistikken. Det bekræftes til fulde af den aktuelle sag om en udsendelse af jægersoldater til Irak i 2007, der blev lækket i utide til TV2.

Luften dirrer af formodninger

I flere dage har der nu kørt en nyhedsdækning i højeste gear om, at lækagen er kommet fra Forsvarsministeriet.

I den seneste version er det blevet snævret ind til, at det er forsvarsminister Søren Gades særlige rådgiver, Jacob Winther, der står bag. Luften dirrer af formodninger om, at sagen kan ramme Gade hårdt.

Nu ville det være tåbeligt af Gade at gå af på en sådan sag og lige så tåbeligt, hvis statsministeren fyrede ham på den. Det sker nok heller ikke. Men oppositionen har tydeligvis en forhåbning om, at sagen kan efterlade nogle pletter på den populære ministers tøj.

Journalisten og tv-instruktøren

Spørgsmålet er så, om sagens kendsgerninger vitterlig er belastende for Gade. Men det kan der foreløbig ikke gives noget meningsfyldt svar på. Der er nemlig ingen kendsgerninger.

Hele mediehistorien om Forsvarsministeriets rolle bygger alene på påstande fra to mediefolk: TV2-journalisten Kaare R. Schou og tv-instruktøren Christoffer Guldbrandsen.

Det kan være, at deres påstande viser sig rigtige. Men foreløbig kører historien i et lukket mediekredsløb, hvor journalister sender en historie videre alene med mediekolleger som kilder. Uanset hvor sagen ender, er dette uholdbart.

Hemmelig båndoptagelse

I sig selv er det meget mærkeligt, at en TV2-journalist bryder det normalt stålsatte princip om, at man gør alt for at beskytte sine kilder. Endnu mere mærkeligt er det, at TV2’s nyhedschef Michael Dyrby har været ude at sige, at Kaare R. Schou ikke ved, hvad han taler om. Ikke ligefrem noget solidt fundament for historien.

På samme vis hviler der et ejendommeligt skær over Christoffer Guldbrandsens påstand om, at lækagen kommer fra Gades rådgiver. Guldbrandsen hævder, at han har en båndoptagelse, der dokumenterer det. Men den vil han ikke fremlægge!

På det grundlag havde TV-Avisen søndag et surrealistisk indslag om konsekvenserne af et ikke-foreliggende bånd. Journalisten spurgte ikke engang Guldbrandsens advokat, hvordan han ville have os til at tro på en påstand, som han nægtede at dokumentere.

Selvkørende medievirkelighed

Den selvkørende og sammenspiste surrealistiske medievirkelighed blev total, da man havde indforskrevet endnu en journalist i studiet, der mente, at hvis dette ellers var rigtigt, ville det blive alvorligt for Søren Gade. Hvis dette ellers var rigtigt...

Der åbner sig uanede muligheder med den form for journalistik. Lad os sige, at en eller anden påstod, at TV-Avisen var købt og betalt af oppositionen. Så kunne nogen lave et interview om, at hvis det ellers var rigtigt, ville det blive alvorligt for TV-Avisen. Spændende perspektiver.

Jeg har ingen anelse om, hvad der er op og ned på denne sag. I første omgang vil jeg bare gerne se nogle kendsgerninger.

Tv har opfundet kendte, der ikke er kendte for noget. Nu kommer næste opfindelse: nyheder uden dokumentation.