Pittelkow: Lækage og medieskandale

Sagen om en udsendelse af jægersoldater til Irak i 2007, der blev lækket til journalister, er kørt hårdt op. Kun én ting står foreløbig klar: Sagen vil få ubehagelige konsekvenser for en af de to hovedkombattanter - forsvarsminister Søren Gades særlige rådgiver, Jacob Winther, og tv-instruktøren Christoffer Guldbrandsen.

Guldbrandsen hævder at have en båndoptagelse, der beviser, at Winther lækkede historien. Hvis dette viser sig rigtigt, må Winther naturligvis forlade sit job. Derudover kan der blive indledt en straffesag mod ham.

Kan Guldbrandsen ikke bevise sin påstand, har han selv et alvorligt problem. Man kan få en ganske hård dom for at fremsætte ubeføjede beskyldninger om noget strafbart mod en person i offentligt hverv.



Det må hilses med tilfredshed, at politianmeldelsen gør det muligt at få en snarlig vurdering af Guldbrandsens materiale. Holder det ikke vand, er der ikke meget at gå videre med. At rejse endnu et af de talløse krav om dommerundersøgelse er ude af proportion.

Hvis det bevises, at Winther står bag lækagen, og hvis det står klart, at Gade har haft viden om dette, må Gade også gå.

Men hvad nu, hvis Winther viser sig skyldig, uden at Gade har kendt noget til sagen? Her er en gråzone: Principielt har ministeren ansvaret for alt, hvad der foregår i ministeriet. Men i praksis er en række ministre blevet siddende efter belastende sager i ministeriet, fordi de reelt ikke har kunnet vide, hvad der foregik.

Selv SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, siger til BT, at sagen ikke er nok til, at Søren Gade bør gå af, hvis han ikke har vidst noget om den. Det er da også et meget vidtgående krav at stille til en minister, at han skal gå af, selv om hans muligheder for at forhindre sagen har været lig nul.

Men der er en anden side af denne debat, som handler om mediernes rolle.



Det begyndte med en journalist på TV2, som overtrådte den uskrevne journalistiske lov, at man gør alt for at beskytte kilderne. Han vævede offentligt om, at nogen i Forsvarsministeriet stod bag lækagen. Muligvis har endnu en TV2-medarbejder været løs i mundlæderet.

Samtidig har TV2's dækning haft en massiv undertone af, at forsvarsminister Gade er i ude i tovene, fordi hans rådgiver nok er skyldig. Uden dokumentation.

Sådan kørte man løs mandag aften. Sådan fortsatte man dagen efter. Tirsdag morgen fik man slået fast, at Gade er ”presset”, og at hans renommé på Christiansborg har lidt skade. Jeg tror, at mange danskere med mig har tænkt: Det må da komme an på, om han er skyldig eller uskyldig. Men den bagatel blev forbigået. TV Avisen har også været godt i gang.



Det er journalistik, når den er mest modbydelig. Tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om. I 1993 var jeg politisk rådgiver for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. En anonym kilde lancerede en historie i medierne om, at jeg havde misbrugt min stilling til at give min kone, som var minister, nogle ekstra bevillinger.

Der var ikke skygge af realitet i påstanden og derfor heller ingen dokumentation. Kun luftige og ondskabsfulde insinuationer, der blev dyrket i medierne en sommer igennem. Hvorefter det hele opløste sig i ingenting.

Hvis det bliver dokumenteret, at Jacob Winther er skyldig, kan man køre det store skyts i stilling. Hvis Søren Gade har et medansvar, er han i sandhed ”presset”. Men at stemple de to uden at fremlægge nogen dokumentation er skandaløst - uanset hvordan sagen ender.

Tv-stationerne vil se hoveder rulle. Man kunne starte i egne rækker.