Løkkes overlevelseskamp

Løkke kommer på hårdt arbejde med at vinde næste valg. Men han gør det selv hårdere.

Det nye regeringsgrundlag hedder ”Danmark 2020. Viden > vækst > velstand > velfærd”. Som man kan se, har der ordentlig været gang i bogstavrimene med v. Og så mangler der endda et v mere: ”valgkamp”.

Med den nye regering og det nye regeringsgrundlag gør statsminister Lars Løkke Rasmussen sig klar til to store opgaver: Han skal redde dansk økonomi, og han skal redde regeringens liv ved næste valg. Begge dele vil kræve sin mand. Løkke står i en regulær overlevelseskamp.

De økonomiske problemer deler sig i to: Med et underskud på knap 100 milliarder kroner skal der i de nærmeste år rettes op på de offentlige budgetter. På lidt længere sigt skal der skaffes mere arbejdskraft, fordi de yngre årgange er små og der bliver mange flere ældre.

Politik i baglås

Desværre er dansk politik gået helt i baglås, når det gælder løsningen af de langsigtede økonomiske problemer. Oppositionen vil ikke være med til svære reformer af dagpenge og efterløn, og så tør VKO heller ikke.

I regeringsgrundlaget tales der ganske vist om at skaffe mere arbejdskraft ved at ændre på førtidspensionen og på SU-systemet, så unge kommer hurtigere gennem uddannelsen. Men det forslår som en skrædder i helvede.

Hvis effektive reformer skaffede mere arbejdskraft, ville det i fremtiden øge væksten og skaffe flere offentlige indtægter. Med en sådan udsigt kunne man tage det lidt mere afslappet med det helt akutte offentlige underskud. Men det er altså ikke situationen.

Økonomi som hovedtema

Derfor vil regeringen have den offentlige økonomi under kontrol ved at sikre nulvækst i de offentlige udgifter. Politisk satser den nu hele butikken på at fortælle vælgerne, at dette er den eneste ansvarlige politik. Og den angriber oppositionen for at løbe fra ansvaret ved bare at love flere offentlige udgifter.

Regeringen gør dermed økonomisk ansvarlighed til det absolutte hovedtema for næste valg. Denne strategi støtter sig på meningsmålingerne: De viser større tillid til Lars Løkke end til S-formand Helle Thorning Schmidt, når det gælder krisepolitikken. Saglig set er der også grund til at kritisere oppositionen for ikke at tage det offentlige underskud alvorligt.

Risikabel strategi

Alligevel kan en sådan valgstrategi slå fejl. Af flere grunde:

Vælgerne er blevet forvænte med velfærd. Når stramningerne begynder at mærkes i kommunerne og tv-nyhederne svømmer over med rædselsberetninger om nedskæringer, kan regeringen komme i defensiven.

De borgerlige partier har ganske vist før i tiden haft held til at vinde valg ved at udstille Socialdemokratiet og venstrefløjen som økonomisk uansvarlige. Men det har været efter perioder, hvor socialdemokratiske regeringer kørte økonomien i grøften. Det er ikke situationen i dag.

Økonomer leverer skyts

Endelig har S og SF et våben til modangreb: En del økonomer er bekymrede for, at regeringen bremser de offentlige udgifter for brat og dermed kvæler det opsving, som endnu er spinkelt. Det vil S-SF bruge til at hævde, at sagkundskaben er enig med dem.

Det er oplagt for regeringen at gøre økonomisk ansvarlighed til valgtema. Problemet for den kan blive, at den sætter så meget på dette ene bræt. Imens forsømmer den sit sikreste vinderkort; værdipolitikken.

Løkke kommer på hårdt arbejde med at vinde næste valg. Men han gør det selv hårdere.