Så sprang Søvndals elastik

SF’ere er ret venstreorienterede. Det kan Villy Søvndal ikke længere holde skjult.

SF går klart tilbage i tidens meningsmålinger. Lørdag viste en måling, at partiet på et par måneder er røget fra 19,9 procent til 16,9 procent af stemmerne (Rambøll Management/Analyse Danmark for JP).

Knækket på SF’s formidable fremgang ser ud til at være forbundet med sagen om Holbergskolen i København, der holdt et forældremøde om mobning, hvor kun kvinder deltog.

Søvndal så skidt ud

Skolelederen begrundede blandt andet dette med, at nogle muslimske mænd ikke ville have deres koner med til møder, hvor der var andre mænd. Denne begrundelse fordømte SF-formand Villy Søvndal i skarpe vendinger. Men så vendte hele historien.

Skolelederen trak i land. Flere medier fik det nu til at se ud, som om Søvndal havde vendt sig mod kvindemøder i bred almindelighed, og han endte med at se skidt ud.

Et forrykt forløb. Men bag det ligger et stort og reelt problem for Søvndal: Han er gennem længere tid kommet med meldinger, der markerede en hårdere værdipolitisk kurs, som skulle trække vælgere hen over midten til SF. Det har store dele af partiets vælgere og bagland haft stadig sværere ved at acceptere.

Søvndals elastik i forhold til mange venstreorienterede var blevet spændt til det yderste. Holbergskolens møde var blot den tilfældige lille sag, der fik elastikken til at briste.

Radikale en plage

En anden meningsmåling illustrerer Søvndals problem: Den viser et stort flertal imod Politikens undskyldning til ”profeten Muhammeds efterkommere”. Men blandt SF-vælgerne bakker langt de fleste undskyldningen op (Megafon/TV2 og Politiken). Én af de nye værdipolitiske meldinger fra Søvndal har ellers været at støtte de oprindelige Muhammed-tegninger.

For regeringen er Søvndals vanskeligheder godt nyt. Af to grunde:

Søvndal bliver nødt til at trække i land i værdipolitikken og gøre mere for at pleje de venstreorienterede holdninger. Det gør det lettere for VKO at skabe usikkerhed om, hvilken værdipolitik vælgerne får, hvis Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister.

I forvejen er de radikale en plage for en statsministerkandidat, der prøver at overbevise midtervælgerne om, at hun er lige så stram i udlændinge- og retspolitikken som de borgerlige. Hvis SF nu begynder at blive bløde igen, får Thorning forklaringsproblemer.

Magien er brudt

Samtidig har det betydning, at magien omkring Villy Søvndal er brudt. Det er velkendt i politik, at succes avler succes. De mere flyvske vælgere søger mod tidens vinder. Søvndal har været dygtig til at ride på denne bølge, hvilket også har kunnet trække nogle vælgere hen over midten.

For Thorning kan det være svært at fylde tomrummet ud efter en Søvndal, der blev dansk politiks darling. Hun har som kommunikator ikke samme usædvanlige evner til at varme hjerter og gøre folk trygge. Her har hun et handicap i forhold til at vinde midtervælgernes tillid.

JP-målingen lørdag viste VKO-flertal for første gang længe. Det var dog kun på ét mandat og kan skyldes tilfældige udsving.

SF har en vælgeropbakning, som er langt mere robust, end Ny Alliances var. Et regulært kollaps for partiet er derfor helt usandsynligt. Men det vender næppe tilbage til den aura af uovervindelighed, som det har haft i en periode.

SF’ere er ret venstreorienterede. Det kan Villy Søvndal ikke længere holde skjult.