Offentliggjort 15.03.10 kl. 10:49
Endnu en meningsmåling bekræfter, at SF mister vælgere (Catinét/Ritzau). Denne gang går partiet tilbage fra 18,1 procent i sidste måling til 15,5 i dag. Det er stadig pænt over resultatet fra sidste valg, men turen går altså med en vis fart i den forkerte retning.
Partiformand Villy Søvndals krise rummer både en god og en dårlig nyhed for Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt.
Den gode nyhed er, at SF i de fleste målinger afleverer et betydeligt antal stemmer til Socialdemokratiet, der nu har genetableret sig som landets største parti.
Den dårlige nyhed er, at SF’s tilbagegang ser ud til at skade oppositionen som helhed. Det er i hvert fald tilfældet i de to seneste meningsmålinger. De vipper omkring uafgjort mellem VKO og oppositionen efter længere tids føring til oppositionen. For Thorning overskygger denne dårlige nyhed så langt den gode, eftersom den truer hendes muligheder for at blive statsminister.
Nogle vælgere med venstreorienterede holdning forlader SF, fordi de synes, at Søvndal er gået for langt i sin nye, hårdere kurs i værdipolitikken.
Andre går deres vej, fordi dansk politik i øjeblikket meget handler om økonomisk politik, og det er ikke SF’s favoritbane.
Endelig er der en del letbevægelige vælgere, som fulgte Søvndal, så længe han var vinderen og alles kæledægge. De forsvinder lige så hurtigt, som de kom, nu hvor SF-formandens aura er brudt.
Denne sidste gruppe er nok den, der rammer oppositionen hårdest. Søvndal trak nemlig en del stemmer hen over midten på sin personlige udstråling. Vælgere, der i de senere år har stemt på Venstre eller Dansk Folkeparti, så ham som det friske, magiske pust, der bragte klar og hjertevarm tale ind i dansk politik. Nu synes nogle af dem at sive tilbage til de borgerlige.
Selv om Thorning henter en del af Søvndals tabte stemmer, har hun åbenbart problemer med at holde på de midtervælgere, som vinderen Villy trak til sig. Trods SF’s tilbagegang, slår Søvndal stadig Thorning, når vælgerne bliver spurgt, hvem de er mest enig med (Catinét/Ritzau). Thorning har ikke greb om de afgørende vælgeres hjerterødder.
Tabet af letbevægelige midtervælgere er altså det største problem for Thorning ved SF’s tilbagegang. Men hun kan også blive generet af, at nogle vælgere er utilfredse med Søvndals ”højredrejning” i værdipolitikken, og at andre synes, at SF er for tynde i papirerne i den økonomiske politik.
Ganske vist vil disse utilfredse vælgere mest gå til andre partier i oppositionen. Men utilfredsheden med Søvndal vil gøre nogle af dem mere opsatte på at få de radikale med i en regering – som en modvægt til SF i henholdsvis værdipolitikken og den økonomiske politik.
En nylig måling viser da også, at to ud af tre S-vælgere vil have de radikale med i regering (Greens/Børsen). Men så bliver det virkelig kompliceret for Thorning: Den dybe splittelse mellem S-SF på den ene side og de radikale på den anden giver oppositionen store vanskeligheder med at fremstå som et troværdigt alternativ.
Søvndal går tilbage. Thorning går frem. Løkke smiler glad.
Sådan kan situationen i dansk politik sammenfattes i et kort japansk haiku-digt.
Annonce:



















