Pittelkow: Rød plan i opløsning

I begyndelsen af maj fremlagde S og SF en økonomisk plan, som de kaldte ”Fair løsning”. Siden da er planen blevet gennemhullet: Centrale dele af den er kun brede hensigtserklæringer. Regnestykkerne hænger ikke sammen. Og dens grundfilosofi er økonomisk uansvarlig.

Efter blot en måneds levetid er ”Fair løsning” i opløsning.

I sidste uge blev planen hårdt ramt, da de økonomiske vismænd fremlagde deres halvårsrapport. De argumenterede for, at der er brug for at stramme endnu mere, end regeringen lægger op til.

Regeringen vil have nulvækst i de offentlige udgifter i de næste tre år. Vismændene mener, at det er nødvendigt med nulvækst i hele ni-ti år. Derudover kræver de reformer, herunder den forkortelse af dagpengeperioden, som VKO har aftalt.

S-SF er helt afvisende over for offentlig nulvækst og over for dagpengereformen. De vil øge det offentlige forbrug kraftigt og dermed skabe et voksende offentligt underskud i de kommende år. Hvis man følger vismændenes analyse, kan det sende dansk økonomi ud i alvorligt uføre.

I denne uge er den røde plan så kommet i yderligere vanskeligheder. Søgelyset retter sig denne gang mod planens tanker om at øge den ugentlige arbejdstid med en time.

S-SF har ikke noget forslag til, hvordan arbejdstiden skal forhøjes. Det overlader de til LO, der så skal lave en aftale med arbejdsgiverne. Foreløbig har fagbevægelsen kun sagt, at den ikke vil gå med til en generel forhøjelse af den ugentlige arbejdstid. Hvordan den så vil sikre, at arbejdstiden forhøjes, svæver i det uvisse.

Den radikale leder Margrethe Vestager har nu bedt fagbosserne om et svar. Men det nægter de at give! Og de får opbakning fra Socialdemokraterne. Vælgerne kan således ikke få besked om et af de absolutte nøglepunkter i den røde plan, inden de skal stemme ved næste valg.

Den røde plan er så langt væk fra den økonomiske virkelighed, at den sandsynligvis aldrig vil blive gennemført. Heller ikke, hvis Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister. Skulle hun og Søvndal alligevel forsøge at føre planen ud i livet, vil det blot gøre kravene til økonomiske stramninger så meget mere brutale i årene efter. Thorning og Søvndal vil stå som ”kaospiloter”.

Hvad vil en rød regering gøre, når den må erkende, at dens plan ikke holder? Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen har ærligt sagt, hvad der vil ske, hvis fagbevægelsen ikke leverer forhøjelsen af den ugentlige arbejdstid med en time:

»Så må vi vende tilbage til andre ting, og det er jo enten at reducere meget kraftigt på velfærdsservicen eller tage fat på andre ubehageligheder. Efterløn eller andre ting, som vi gerne vil undgå.« (Berlingske Tidende) Gad vide, om det kommer med i de to partiers valgmateriale.

Mens vælgerne vælter ind hos S-SF, vælter troværdigheden ud af deres økonomiske plan.

De to partier kan imidlertid glæde sig over, at planens problemer ikke fylder meget i de store nyhedsudsendelser på tv. Her bruger man det meste af krudtet på at dække regeringens problemer og protesterne mod dens plan.

Således LO-demonstrationen tirsdag. Her havde fagbevægelsen opstillet et overkommeligt mål på 20.000 demonstranter, og det fik man mere end rigeligt opfyldt. Nok til, at LO kan kalde det en succes. Men slet ikke nok til, at det kan påvirke det politiske billede. Jeg har i mine yngre dage været med til det, der var større.

Det egentlige slag kommer først efter sommer. Slaget om den brede befolknings holdning til de to planer frem mod valget.

LÆS OGSÅ: Leder: Rødt Spin