Thornings tikkende bomber

Thorning må holde vejret. Hvis vælgerne opdager den økonomiske alvor, springer bomberne under hende.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Relaterede artikler

Fagbevægelsen vil vinde massiv indflydelse

Ministerium skyder rød plan ned

Vælgerne dumper rød bloks økonomiske plan

Se alle >>

Opinion

Leder: Efterløn på spil

Leder: Rød forvirring

Blogs: Den holdt kun 12 minutter

Pittelkow: Thorning og Søvndals nye slogan

Dokumentation

Læs planen "En fair løsning"

• Fuld udgave (pdf)
• Kort udgave (pdf)

Oppositionen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen kan gå på sommerferie i den glade bevidsthed om, at den fører stort i meningsmålingerne. Men under målingernes fine tal ligger flere bomber og tikker ildevarslende. De har sprængstyrke i sig til at kunne knuse Thornings ambitioner..

Danmark har nu modtaget den forventede henstilling fra EU om, at vi i perioden 2011-13 skal bringe det offentlige underskud ned, så det holder sig inden for EU’s rammer for ansvarlig politik.

Den slags er ikke et tilfældigt stykke papir, som man kan følge eller lade være, og da slet ikke i den nuværende situation. Overalt i EU rettes der nu op på de offentlige budgetter, og der er en stærk stemning af, at alle lande må leve op til deres forpligtelser. Det gør regeringen da også med sin genopretningsplan.

Enegang og eventyrpolitik

Men hvis Helle Thorning og Villy Søvndal kommer til, vil de skrotte Danmarks økonomiske tilpasning. I stedet for at begynde genopretningen i 2011, vil de tværtimod gøre hullet i statskassen større

Det er enegang og eventyrpolitik. Den vil give Danmark en pinlig placering i EU. Men værst er det, at denne enegang kan gøre finansmarkederne usikre på, om den røde danske regering har styr på tingene. Resultatet kan blive en højere rente, hvilket betyder arbejdsløshed og dyrere boliger.

Når en sådan usikkerhed har indfundet sig, har den en tendens til at blive selvforstærkende. Men foreløbig er denne fare slet ikke inde på nethinden hos de danske vælgere.

Her ligger bomben

Thorning og Søvndal henviser til, at de har et bedre alternativ til regeringens og EU’s planer: Vi skal på længere sigt arbejde en time mere om ugen. Men rent bortset fra, at dette ikke løser de aktuelle problemer, så ligger den næste bombe og tikker her:

Ingen aner, hvordan S-SF-LO alliancen vil gennemføre den løse tanke om at arbejde mere. Socialdemokraterne vil ikke sige det. SF vil ikke sige det. Fagbosserne vil ikke sige det. Man beder vælgerne om at købe katten i sækken, og det kan skabe utryghed.

Lige så uklart er det, hvad S-SF-LO vil gøre med dagpengeperioden. Man har tordnet mod VKO-flertallets halvering af den fra fire til to år. Men man har ikke villet forpligte sig til at vende tilbage til fire år. Og nu kan det endda vise sig umuligt, fordi de radikale nægter at lægge stemmer til at genindføre de fire år.

Den næstfarligste bombe

Hvad så? Ingen aner det. Her og nu kan vælgerne leve med de manglende svar. Spørgsmålet er, om de også kan det, når valget nærmer sig.

Oppositionens enegang og eventyrpolitik i forhold til den aktuelle økonomiske genopretning er nok den farligste bombe under den. Men den næstfarligste er det tætte samarbejde mellem S, SF og LO.

Vælgerne reagerer, hvis de får oplevelsen af, at politiske partier er i lommen på interesseorganisationer. Fagbevægelsen har således finansieret en stor del af den dyre annoncekampagne, som S-SF har kørt på det seneste. Samtidig skaber LO’s partipolitiske rolle splid blandt fagbosserne og utilfredshed hos mange af deres medlemmer.

Men oppositionen har et stærkt kort over for vælgerne: Den kræver ikke lige så konkrete ofre af dem som regeringen, og det er populært. Thorning må holde vejret. Hvis vælgerne opdager den økonomiske alvor, springer bomberne under hende.