Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe
Offentliggjort 19.08.10 kl. 10:20
Den voldsomt lancerede røde bilmodel har problemer med både hjulene og styretøjet.
Den 11. maj i år præsenterede Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt og SF’s Villy Søvndal en flunkende ny økonomisk model, som blev kørt ned ad rampen under sloganet: ”Har du 12 minutter, så har vi en løsning”.
Budskabet var, at hvis danskerne var villige til at arbejde 12 minutter mere om dagen, så kunne det skaffe 15 milliarder kr. til at løse velfærdssamfundets finansielle problemer i fremtiden. Fagbevægelsen stillede sig bag tanken om at øge arbejdstiden.
Men bedst som den nye model kørte rundt med majsolen skinnende i den blanke lak, eksploderede det ene fordæk: Fagbosserne begyndte at trække deres støtte til de 12 minutter tilbage. Nogle af dem sagde, at arbejdsgiverne burde tage deres del af slæbet. Andre slog på, at de 12 minutter er en tvivlsom løsning, eftersom grupperne på arbejdsmarkedet har meget varierende arbejdstid.
Den røde plan kan altså ikke køre på de 12 minutter. Men det betyder intet, erklærede Thorning efter onsdagens sommergruppemøde hos Socialdemokraterne. Formålet med sloganet var bare at fortælle danskerne, hvad de i værste fald kunne blive udsat for.
Videre hed det fra Thorning, at man uden videre kunne finde andre hjul at køre på. S og SF havde hele bagagerummet fyldt med reservehjul i form af alternative forslag til at hente de 15 milliarder.
Øeh, undskyld? Hvis S-SF havde andre forslag, der fungerer lige så godt og er lettere at bære for danskerne, hvorfor valgte man så ikke at lægge vægten på dem i stedet for at lancere det værst tænkelige forslag? Logikken er ikke umiddelbart indlysende.
Thorning udtrykte samtidig sin glæde over, at fagbevægelsen stadig var med. Det samme havde formændene for 3F, HK og Dansk Metal forsikret i en kronik i Berlingske Tidende.
Fagbosserne er med. Men med på hvad? Og hvad er det, Socialdemokraterne vil have dem med på? Hvad vej skal bilen køre?
Det vil man ikke fortælle. Når S og SF går til valg, vil en afgørende del af deres økonomiske politik slet og ret bestå i en forsikring om, at de vil holde møder med fagbevægelsen, og så skal man nok finde en løsning. Der vil ikke være konkrete forslag, som vælgerne kan bedømme dem på.
Thorning erklærer, at der er ”et væld” af muligheder, der kan erstatte de 12 minutter. Men når hun ikke vil lægge sig fast på noget, hænger det formentlig sammen med, at der er et alvorligt problem med disse reservehjul: De er alt for små.
Formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, gør det klart, at reserveforslagene slet ikke kan skaffe de nødvendige 15 milliarder. ”Det er efter min mening fuldstændig urealistisk,” siger han (JP 19.8.)
Søndergaard er ikke hvem som helst i denne sammenhæng. S og SF har netop gjort meget ud af, at deres forslag om at øge arbejdstiden kom fra Arbejdsmarkedskommissionen, hvilket skulle borge for forslagets seriøsitet.
En bil på alt for små hjul og med slinger i styretøjet. Det er, hvad der er tilbage af den flunkende røde model fra maj måned.
Thorning og Søvndal bør vel afpasse deres slogan efter de nye omstændigheder. En opdateret version kunne lyde: ”Har du 12 minutter? Så glem det! Vi håber at finde en anden løsning efter valget.”
Annonce:



















