Lene Espersens mange ansigter

Konservatisme var engang noget med ro og rødder. Men nu ligner det mere politikudvikling på speed.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Opinion

Blogs: Værdipolitikken skal genrejse de konservative

Så har De Konservative igen lagt en ny politisk profil. Det skete på partiets sommergruppemøde onsdag.

Nu sætter partiformand Lene Espersen alt ind på at markere De Konservative som det erhvervsvenlige parti med vægt på lavere selskabsskatter og personskatter. Sidste år var det værdipolitikken, blandt andet burkaforbud, som skulle bære den konservative profil.

Mindre offentlig sektor

Forrige år slog man på at være de offentligt ansattes beskytter. I år er det et hovedbudskab, at den offentlige sektor skal fylde mindre i økonomien.

De Konservative har haft mange ansigter i de senere år. Da Lene Espersen blev formand var det med budskabet om, at partiet skulle gøre op med det ensidige, grå image som erhvervslivets parti, der kun kunne tale om skattelettelser. Nu er man tilbage.

Bratte skift

Det er forståeligt, at De Konservative hele tiden forsøger at finde vejen, der kan føre til bredere vælgeropbakning. Men de noget hektiske og bratte skift i profilen er blevet et selvstændigt problem for partiet. De svækker troværdigheden.

Man må dog medgive Lene Espersen, at hun er nødt til at gå hårdt ind i kampen på skattelettelser med Liberal Alliance, der hugger konservative stemmer på den konto.

Man må også medgive den konservative leder, at dansk økonomi befinder sig i en situation, hvor der i høj grad er brug for at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og investeringslyst.

Ensidig profil

Men det er næppe klogt at lægge alle æggene i én kurv. Den ensidige profil risikerer nok engang at begrænse vælgertilslutningen på både kort og lang sigt.

Her og nu er partiets problem, at det kan blive svært at komme igennem med blandt andet lettelser i selskabsskatten.

Førsteprioriteten i regeringens politik er opfyldelse af EU’s krav til økonomisk genopretning. På det korte sigt er der derfor ikke megen plads at rokke sig på med hensyn til skattelettelser.

Hertil kommer de politiske overvejelser: Væsentlige lettelser i selskabsskatten i en situation, hvor man bremser velfærdsudgifterne, kan give oppositionen vind i sejlene for deres hovedbudskab om velfærd kontra skattelettelser. Regeringen synes allerede nu at være noget nervøs for at stå benhårdt på målet om nulvækst i de offentlige udgifter.

Svær balanceakt

Venstre og især Dansk Folkeparti vil være agtpågivende over for denne politiske risiko ved de konservative krav lige op til en forbitret valgkamp. Dermed risikerer De Konservative at måtte nøjes med få og små sejre, så de rammes af en velkendt politisk mekanisme:

Hvis de lancerer skattelettelser, som de ikke kan indfri, kan det meget vel gavne det parti, der uden ansvar og begrænsninger kan køre løs med løfter om skattelettelser. Altså Liberal Alliance.

Det er en svær balanceakt, og Lene Espersen kan ikke bare vælge at lade være med at tage udfordringen fra Anders Samuelsen op. Men hvis hun ensidigt dyrker skattelettelserne, kan hun ende med at tabe både denne kamp og kampen på andre emner, som De Konservative i mellemtiden forsømmer. Eksempelvis værdipolitikken.

På længere sigt vil det under alle omstændigheder være umuligt for De Konservative at blive et stort parti med en så snæver politisk dagsorden.

Konservatisme var engang noget med ro og rødder. Men nu ligner det mere politikudvikling på speed.