Hvornår får Sverige demokrati?

Fru Svenssons nabo kan overvåge, hvem hun stemmer på ved valget den 19. september.

Politisk kommentator Ralf Pittelkow. Foto: Lars Krabbe

Tema

Valg i Sverige (arkiv)

Relaterede artikler

Kontroversielt parti besøgte Folketinget

Svensk forfatter: Danmark har islam på hjernen

Sveriges statsminister: Dansk kritik er useriøs

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Har vi islam på hjernen?

Ordet er dit: Er det i orden at udelukke partier fra debatten?

”Det er da løgn!”

Denne vantro reaktion møder jeg som regel, når jeg fortæller nogen om, hvordan et svensk valg foregår. Emnet dukker op, fordi der skal være valg til Riksdagen den 19. september.

I Danmark har vi én lang stemmeseddel, som vælgeren sætter et kryds på bag stemmeboksens gardiner. I Sverige er der et kort for hvert parti, og man bruger så kortet for det parti, man vil stemme på.

Synligt partivalg

Nu kommer så det, der får folk til at udbryde: ”Det er da løgn!” Kortene ligger fremme i valglokalet. Vælgeren tager et kort, mens alle tilstedeværende kan se med og dermed finde ud af, hvem man stemmer på. Og nej, det er ikke løgn.

Man kan selvfølgelig lægge røgslør ud ved at tage flere forskellige kort. Men det ændrer ikke ved det ubehagelige og forkastelige i, at folk kan følge med i, hvilke kort man tager med.

Denne form for kontrol er især virkningsfuld i forhold til partier, der betragtes som kontroversielle. Aktuelt gælder det specielt det indvandringskritiske Sverigedemokraterne. Overvågningen kan få vælgere til at afstå fra at tage partiets kort.

Mere autoritær politisk kultur

Vi er jo vant til, at demokrati ikke bare betyder frie, men også hemmelige valg. Set ud fra denne alment anerkendte målestok er Sverige ikke et fuldt udviklet demokrati.

Systemet afspejler en svensk politisk kultur, som er betydeligt mere autoritær end den danske. Myndigheder og meningsdannere går væsentligt længere i forsøget på fra oven at kontrollere og styre borgernes valg.

I stedet for at give plads for en åben debat med et parti som Sverigedemokraterne, holder man dem ude fra valgdebatterne i tv og en stor del af den øvrige mediedækning. Man tiltror ikke borgerne evnen til selv at tage stilling.

Danmark-besættelse

Nogle svenske meningsdannere og politikere lider i disse år af en slags Danmark-besættelse. De har et stærkt behov for at få bekræftet deres selvopfattelse som moralens vogtere og folkets gode hyrde ved at kritisere den danske udlændingepolitik. Ikke på argumenter, men på skældsord – når man ikke kan finde ud af at føre en oplyst debat, kan man altid kalde folk for ”racister”.

Også denne debatform er udtryk for, at der er alvorlige problemer med den demokratiske kultur i Sverige. Måske skulle den svenske elite bruge lidt mindre energi på Danmark og lidt mere på en tiltrængt selvransagelse.

Fortsættes...