Pittelkow: Sveriges demokratiproblem

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti kritiserer i skarpe vendinger demokratiets tilstand i Sverige. Baggrunden er valget til Riksdagen den 19. september.

Kritikken retter sig specielt mod to ting: Den ene er en tv-stations afvisning af en valgreklame fra det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne. Den anden er fremgangsmåden ved svenske valg.

Denne debat er nødvendig. Sveriges demokrati har bekymrende svagheder. De træder nu frem med særlig tydelighed, fordi man konfronteres med et parti som Sverigedemokraterne, der klart afviger fra den politiske mainstream.

Partiets valgreklame betjener sig af yderst grovkornede midler, når den viser et kapløb mellem burkaklædte kvinder og en gangbesværet pensionist om at få andel i offentlige midler. Det velsignede ved demokrati og ytringsfrihed er imidlertid, at andre kan kritisere denne agitationsform, så meget de vil, og så kan vælgerne selv tage stilling.

Men i svensk politisk kultur er der stærke autoritære reflekser. Politikere og medier har ganske vidtgående forestillinger om, hvad borgerne ikke kan tåle at høre, og mange finder det helt naturligt at reagere med censur. Sådan som tv-stationen TV4 har gjort.

Dermed angriber man ikke bare pluralismen. Man gør også den politiske debat ringere. I sit klassiske forsvar for ytringsfriheden påpegede filosoffen John Stuart Mill, at synspunkter vinder i skarphed og kvalitet, når de tvinges til at dyste på argumenter med opponerende synspunkter. I Danmark har vi oplevet det kvalitetstab, som den svenske debats politisk korrekte ensretning medfører. Det gælder således den stereotype kritik af dansk udlændingepolitik, som ikke foregår på argumenter, men på skældsord. Når man ikke kan finde ud af at føre en oplyst debat, kan man altid kalde folk for ”racister”.

Valghandlingen i Sverige foregår også på en måde, som demokratisk set er problematisk.

En læser, der har stemt ved kommunalvalg i Sverige, fortæller, at den distriktslæge, som han vikarierede for, kendte partitilhørsforholdet på de fleste patienter. Det hænger sammen med, at man ikke stemmer ved at sætte et kryds på en liste. Hvert parti har sine valgsedler, og man lægger en af disse i en konvolut.

Nogle partier, der har råd til det, sender valgsedler hjem til folk. Ellers ligger valgsedlerne fremme i valglokalet.

Når man tager en valgseddel, har andre muligheden for at følge med i, hvad man vælger.

Man kan så tage flere kort for at sløre, hvem man stemmer på. Men der er en risiko for, at vælgere kan føle sig trykket ved at tage kortet med for et parti som Sverigedemokraterne.

Den danske valgforsker Jørgen Elklit har også kritiseret, at der ikke er ensartet adgang til stemmesedler overalt i Sverige, og at valgene derfor ikke er fair.

Sverige bør naturligvis selv ændre disse uacceptable tilstande. Men det ser ikke ud til at ske, og et internationalt pres kan derfor være på sin plads.

Sveriges indvandringspolitik er en fiasko. Det løses ikke ved at begrænse demokratiet.

Det svenske demokratiproblem sætter sig også interessante spor i dansk politik:

Den radikale Niels Helveg Petersen lægger afstand til kritikken af den svenske valgmåde. Socialdemokraten Mogens Lykketoft kan godt forstå dem, der har afvist valgreklamen. Politiken følger trop, og her vil man sikkert snart offentliggøre en stort opsat undskyldning til Sverige.

Disse kommentarer rimer dårligt med de politiske traditioner herhjemme. Dækker Lykketoft og Helveg holdningen hos deres partier?

LÆS OGSÅ: Leder: Rigtige meninger