Offentliggjort 02.09.10 kl. 13:05
Den ene afviser højere skat. Den anden afviser løfter om lavere skat. Begge har en pointe.
De Radikales Margrethe Vestager advarer Socialdemokratiet og SF mod skatteforhøjelser. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard advarer Venstre og De Konservative mod skattelettelser.
Begge har en pointe. Men kun den ene har en chance for at blive hørt på denne side valget.
Margrethe Vestager kritiserer skatteplanen fra S-SF for at forværre et hovedproblem i dansk økonomi: Den offentlige sektor er vokset til en rekordstor andel af økonomien på bekostning af de private virksomheder. Hun har ret i kritikken.
Men S-SF har lagt sig fast på en endnu større offentlig sektor, der skal finansieres med højere skatter. Med dette politiske budskab vil de føre valgkamp på velfærd frem for besparelser.
De to partier viser demonstrativ ligegyldighed over for Vestagers kritik. De vil ikke have deres valgstrategi ødelagt af den radikale politik, og da De Radikale ikke har andre steder at gå hen, får de uden omsvøb besked på at rette ind.
Det gør dog ikke Vestagers kritik nytteløs. Den kan bruges til at profilere De Radikale i bestemte vælgergrupper, som også Liberal Alliance og De Konservative bejler til.
Dertil kommer, at en eventuel Thorning-regering før eller siden vil være nødt til at gøre noget ved den manglende balance mellem den offentlige og den private sektor. Til den tid kan Margrethe Vestager få en chance. Men indtil videre taler hun til en mur.
Pia Kjærsgaard advarer regeringen om at gå til valg på nye skattelettelser, fordi det efter hendes mening vil være en tabersag. Det er mere en taktisk end en principiel vurdering, og på det plan er den sandsynligvis rigtig.
Andre vil henvise til, at den borgerlige regering i Sverige ser ud til at vinde valget på markante skattelettelser. Men der er betydelige forskelle mellem de to lande.
Den danske regering står midt i et meget vanskeligt forsøg på at bremse de offentlige udgifter i et valgår. I den situation ligner det ikke ligefrem opskriften på en vælgersucces at tale om yderligere beskæringer for at skaffe plads til skattelettelser.
Det ville gøre fordelingspolitikken til valgets hovedtema, og S-SF ville elske at udmale de borgerlige på de rige og mægtiges side.
Regeringen er selv klar over faren. Derfor blev planlagte skattelettelser strøget i den økonomiske genopretningsplan. Og derfor skal man næppe forvente større nye udspil på denne front her og nu..
Ganske vist lægger Liberal Alliance et pres på regeringen til at vise vilje til skattelettelser. Pia Kjærsgaards udtalelser må da også ses som en advarsel mod at gå for langt ind på det lille partis præmisser.
Men det er med Liberal Alliance som med De Radikale: De har ikke andre steder at gå hen. Derfor er det sandsynligt, at regeringen mere byder på velvillige signaler end på håndfaste skattelettelser før valget.
Selv om skatteminister Troels Lund Poulsen nu taler mere imødekommende om lettelser i selskabsskatten, siger han ret beset kun, at lavere selskabsskat er en god ting, hvis man kan finde en tilfredsstillende finansiering.
Danmark har behov for en bedre balance mellem den offentlige og den private sektor og for skattelettelser, der kan øge produktivitet og vækst. Men i et valgår vejer politikernes behov for at overleve tungest.
Annonce:



















