Bag nyheden: Minister i dårligt selskab

Mandag aften finder et kontroversielt arrangement sted på Christiansborg. Det drejer sig om en middag for 180 personer, der fejrer afslutningen på ramadanen, den muslimske faste.

Vært for middagen er SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic, i samarbejde med den tyrkiske avis Zaman, der finansierer arrangementet. Blandt deltagerne er socialminister Benedikte Kiær.

Middagen holder sig inden for Folketingets regler for den slags. Folketingets formand, Thor Pedersen, har da også tilkendegivet, at der ikke er basis for at gribe ind fra hans side. Det har Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne ellers krævet.

Der er heller intet at kritisere ved, at en dansk minister aflægger høflighedsvisit ved forskellige trosretningers religiøse fejringer. Det bør dog ske på ligelig basis og er vel mest naturligt en sag for kirkeministeren.

Men det er en uskik at henlægge religiøse arrangementer til Christiansborg. Fejring af ramadanens afslutning er naturligvis et religiøst arrangement. I et verdsligt demokrati sender det et forkert signal at placere religiøse aktiviteter i demokratiets centrum.

Den slags er bedre anbragt i religionernes egne bygninger. Derfor er det udmærket, at Thor Pedersen lægger op til en diskussion af fremtidig praksis.

Men der er en særlig grund til, at mandagens middag er så kontroversiel: Bag den står stærke kræfter, som fører en målrettet kamp mod den verdslige stat.

Som B.T. forleden kunne afsløre, ejes avisen Zaman, der finansierer middagen, af den særdeles magtfulde tyrkiske religiøse bevægelse, hvis overhoved hedder Fethullah Gülen.

Bevægelsen er tæt sammenflettet med det islamistiske styre i Tyrkiet, medlemmer af den sidder på nøgleposter i statsapparatet, og den har et internationalt imperium af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Dertil kommer besiddelse af en række medier som Zaman. Fetullah Gülen styrer det hele fra USA.

Han søger at fremstå som moderat. Men hans ærinde er ikke bare at arbejde for islam som tro. Han bruger sine enorme ressourcer på at styrke islams magt i forhold til de verdslige kræfter og institutioner. Han vil islamisere.

Gülens højre hånd, Nurettin Veren, omtaler bevægelsens uddannelsesarbejde som »rekrutterings- og islamiseringsaktiviteter« og føjer til: »Børn, som vi har uddannet i Tyrkiet, sidder nu i de højeste stillinger.«

I 1999 opfordrede Gülen selv sine tilhængere til at arbejde skjult og tålmodigt for bevægelsens mål: »I må vente, til I har hele statsmagten i jeres hænder«. Den fransk-tyrkiske forsker Bayram Balci taler om, at Gülens mål er »islamiseringen af den tyrkiske nationalitet«, og at »han ønsker at genoplive båndene mellem stat, religion og samfund«.

Avisen Zaman, der står bag mandagens ramadan-middag, må ses som en del af Gülen-imperiets arbejde for dette mål.

Hvad laver dette initiativ på Christiansborg? Hvad laver et folketingsmedlem fra SF som medarrangør? Hvad laver socialministeren i den sammenhæng?

Özlem Sara Cekic er nok bare naiv og lovlig ivrig efter at promovere sig selv. Der er næppe grund til at tro, at hun bevidst går Gülens ærinde. Og Benedikte Kiær har villet være pæn og høflig.

Men både Cekic, Kiær og især sidstnævntes embedsmænd skulle have interesseret sig mere for, hvem de havde med at gøre. De kunne for eksempel have læst en artikel, som ovenstående trækker på: Rachel Sharon-Krespin: ”Fethullah Gülen's Grand Ambition” (Middle East Quarterly, Winter 2009).

En SF'er laver ramadan-middag med islamister. Hvad siger Villy Søvndal?