Offentliggjort 29.04.09 kl. 11:07
Svineinfluenzaen får nu Danmarks største charterselskab til at aflyse rejser til Mexico. Det er endnu uklart, om andre rejsearrangører følger efter.
Symptomerne på H1N1-influenza er de samme som ved traditionel influenza (pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Eventuelt diarré).
Hvis du i øvrigt er rask, skal du ikke foretage dig andet eller mere end at blive hjemme under dynen.
Vaccinen mod H1N1-influenza virker omtrent to uger efter, den er blevet givet. I nogle tilfælde kan den dog virke allerede efter en uge. Den kan ikke bruges som medicin mod H1N1-influenza, men den styrker immunforsvaret.
Du skal kun kontakte lægen og blive vaccineret, hvis du er i risikogruppen. Det er du, hvis:
Cirka en million danskere vurderes at være i risikogruppen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut & Københavns Universitet
Danmarks største charterselskab, Star Tour, har her til formiddag besluttet at stoppe med at sende rejsende til Mexico.
"Vi har besluttet at lade det være op til gæsterne selv, om de uden omkostninger vil ombooke eller annullere deres rejser til Mexico frem til den 26. maj," oplyser salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.
Star Tour har lige nu kun nogle få gæster i Mexico, ligesom antallet, der skulle have været af sted frem til 26. maj, kun er en håndfuld.
"Men selv om det danske udenrigsministerium endnu ikke fraråder rejser til Mexico, har vi besluttet at følge anbefalingen fra det svenske Smittskyddsinstitutet (SMI) (svenskernes udgave af Statens Seruminstitut, red.), der fraråder alle rejser til Mexico. Det skyldes, at vi er en nordisk koncern og ikke vil behandle kunderne i de forskellige lande forskelligt," forklarer Stig Elling, der understreger, at man normalt følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Selskabet henter samtidig sine to guider i Mexico hjem.
"Og så håber vi, at vi efter den 26. maj kan genoptage rejserne til Mexico."
De næste uger forventes kun nogle få hundrede danskere at rejse til Mexico, da det lige nu ikke er højsæson for rejser til det mellemamerikanske land.
Stig Elling ved ikke, om andre danske rejsearrangører følger Star Tour.
I går opfordrede direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening de rejsende til at tage situationen roligt og ikke give sig til at ændre rejseplaner. Med mindre Udenrigsministeriet går ud og fraråder rejser til Mexico på grund af frygten for spredning af svineinfluenzaen.





