-4°
-9°
1°
-7°
4°
-2°
3°
9°
15°
28°
2°
11°
29°
1°
19°
2°
Udsigten fra toppen af Pacaya er betagende. Foto: Jens Erik Rasmussen
Offentliggjort 15.03.10 kl. 09:53
På bjerget Pacaya i Guatemala kan man få nærkontakt med flydende lava. En både skræmmende og fascinerende oplevelse.
Fly:
Ophold:
Det ryger og damper omkring os. Varmen smyger sig påtrængende omkring vores ben, og vi er glade for, at vi fulgte guidens råd og lod sandalerne erstatte af lukkede sko med solide såler. Få meter fra os flyder den mange hundrede grader varme lava som en sej og rød masse langsomt forbi os. Vi er så tæt på, at vi med vandrestokken kan prikke i lavaen, og straks siver røgen fra træspidsen.
Det er på en gang fascinerende og skræmmende. Vi vandrer på størknet og porøs lava, som rasler og vakler under vores fødder. Her skal man ikke falde. En af de andre vandrere i gruppen gled på en løs sten, og en del af sålen på hans sko er smeltet. Andre har sat skumfiduser på en pind, som de rister over den glohede stenmasse.
Heden og tanken om naturens kræfter får sveden til at pible. Vi står midt i et halvt hundrede meter bredt bælte af lava, som i de seneste måneder er flydt ned ad bjergsiden fra den meget aktive vulkan Pacaya knap 100 km fra den populære turistby Antigua i Guatemala.
Det var også her, vi for få timer siden steg om bord i en ramponeret minibus med hvinende bremser, som gennem et stærkt kuperet landskab bragte os til nationalparken med vulkanen. Vi var ikke de eneste, for vulkanvandring er en populær udflugt. Ved ankomsten hersker en del kaos, for der skal købes adgangskort og hyres lokale bjergguider. Det tager sin tid, og imens provianterer de fremmødte med vand, empanadas og kiks til opstigningen.
Da vi først begiver os af sted på stien, spredes de mange vandrere. Små drenge med snottede næser og beskidte fødder vil have os til at leje en vandrestok. De fleste takker nej, men drengene følger bare med. De ved, at stien snart bliver stejlere, så vi overgiver os og får en vandrestok og et smil for nogle få pesos. Vi bliver også fulgt af nogle lidt ældre fyre, der trækker af sted med et par muldyr.
»Taxa til toppen,« lokker de.
Alle ryster på hovedet. Endnu. Nogle i gruppen med lidt for meget dødvægt på kroppen begynder at hive efter vejret, og efter få minutter sidder de på ryggen af det sindige muldyr.
Den hopper vi ikke på, selv om strabadserne stiger. Vi holder små pauser og nyder udsigten og omgivelserne, og snart er toppen og lavaen i sigte. Først som eftergivende lavagrus, som er et temmelig anstrengende underlag. For hvert skridt frem glider man et halvt tilbage. Siden vandrer vi blandt større lavastykker, hvor der er trampet en sti.
Til sidst står vi i røg og damp op blandt de glødende sten. Guiden smider noget tørt græs på stenene, som straks bliver til flammer. Nogle koger æg i revner i lavaen. Andre kaster sten på lavastrømmen i forventning om, at de bliver opslugt af lavaen. Men massen er sej og glider langsomt, så stenene preller af.
Efter forceringen af den størknede lava kommer en ekstra bonus på toppen i 2.500 meters højde. Herfra er der en formidabel udsigt over det omgivende landskab. Sigtbarheden er god, og i horisonten ses de koniske vulkanske bjerge Acatenango, Fuego og Agua.
Vulkaner er udbredte i Guatemala, og mange af dem er fortsat aktive. Mest af alle dog Pacaya, som siden 1966 har fungeret som en trykkoger med jævnlige udbrud. Ikke de spektakulære af slagsen, som kræver evakuering og formørker himlen. Vulkanens udbrud er nærmest mindre, men regelmæssige suk, som også har gjort den til et yndet opholdssted for vulkanforskere.
Undtagelsen var i 2000, da et større udbrud fik det til at regne med lavasten, og en sort sky forstyrrede flytrafikken.
LÆS OGSÅ: Guatemalas smukkeste by





