-4°
-9°
1°
-7°
4°
-2°
3°
9°
15°
28°
2°
11°
29°
1°
19°
2°
Der er gode muligheder for at snorkle, også for børnene, ved den lille strand. Fotos: Kristin og Henrik Munksgaard
Offentliggjort 23.07.10 kl. 12:40
Den spanske campingplads L'Ametlla Village Platja ligger lige ned til Middelhavet.
Beliggenhed:

Sanitet:

Service:

Aktiviteter:

Pris:

Generel atmosfære:

Pladsen er især velegnet til:
Campingpladsen L'Ametlla Village Platja ved det lille fiskerleje L'Ametlla de Mar ca. 150 km syd for Barcelona er først og fremmest for børn. Dagen lang er der aktiviteter for både de allermindste og teenagerne. For eksempel er der på campingpladsens torv male- og tegnekursus, og sidst på eftermiddagen, når solen er knap så skarp, boldspilskonkurrencer af forskellig art.
Større børn såvel som voksne kan desuden deltage i vandpolo og aqua-gym med instruktør i pladsens lyseblå, indbydende swimmingpools. Der er to swimmingpools på pladsen - én lille til de allermindste og en regulær til alle andre. Poolområdet er anlagt i et grønt område med palmer, fliser og en velplejet græsplæne, hvor man kan ligge og dase i solen.
Vil man hellere dyppe sig i Middelhavet, er der kun 200 meter til en mindre strand afgrænset af klipper. Vore to børn havde stor glæde af at øve sig i snorkling ved stranden, hvor der var mulighed for at se på stimer af forskellige fisk, koraller og søpindsvin.
Heller ikke om aftenen mangler der underholdning. De mindste kan hoppe og bevæge arme, ben og hofter til mini-disco på torvet, hvor de ansatte fører an. Showet foregår primært på spansk, men man kan sagtens følge med. Her er altså flere ting at tage sig til, men til gengæld ikke meget privatliv. Mobilhomes og hytter ligger meget tæt med kun sparsom eller ingen afskærmning. Trækker man gardinerne fra i mobilhomet, er det næsten som at stå på naboens terrasse. Samtidig skal man være opmærksom på, at man fra flere af pladsens enheder kan høre støj fra den nærliggende motorvej og jernbane.
Hvis det giver lyst til at forlade pladsen, er der råd for, hvor man skal tage hen. Både metropolen Barcelona med den pulserende rambla og de mange seværdigheder og Valencia, Spaniens tredjestørste by efter Madrid og Barcelona, der har en hyggelig middelalder-bydel og ligger mindre end to timers kørsel fra campingpladsen. Så den er perfekt til at kombinere daseferie med storby-indtryk.
Pladsen ved L'Ametlla de Mar er ikke billig, men har mange gode faciliteter og en stor servicebygning samt flere mindre.
Her er et velassorteret, mindre supermarked og en udmærket restaurant. Det nærliggende fiskerleje har et hyggeligt havneområde med en række restauranter ved molen. Her er spansk provinsstemning.
Det kan anbefales at gå på opdagelse i byens mindre gader og finde mindre turistbesøgte spisesteder. Byen har ikke mange turistattraktioner - men vil man selv lave mad, er det værd at tage en tur til byens lille torv. Her får man et indblik i byens lokale liv, når handlende får sig en sludder, og der er noget at spare i forhold til campingpladsens supermarked.
Familier med især mindre børn har altså et fint udbud af aktiviteter at vælge imellem på L'Ametlla Village Platje. Men vælger man denne plads, giver man samtidig køb på fred og ro og ”spansk charme”, da pladsen konstant emmer af aktiviteter samt hollandske og franske turister. Det hjælper med en tur ind til fiskerlejet L'Ametlla de Mar, hvor der er rig mulighed for spanske specialiteter samt en kølig øl på en hyggelig taverna.
LÆS OGSÅ: Forkælelse i Luxembourg





