-4°
-9°
1°
-7°
4°
-2°
3°
9°
15°
28°
2°
11°
29°
1°
19°
2°
Ryanair-chef Michael O'Leary mener, at den ene pilot på flyet sagtens kunne spares væk. Arkivfoto
Offentliggjort 07.09.10 kl. 11:29
Ryanair-chef O'Leary mener, at kabinepersonalet kan oplæres til at lande fly i nødstilfælde.
Jagten på besparelser fortsætter i det irske lavpris-flyselskab Ryanair. Tidligere har den kontroversielle Ryanair-chef Michael O'Leary foreslået at kræve betaling for benyttelse af flytoilettet samt foreslået billige ståpladser til flypassagerer, så der kunne komme flere med på flyet.
Nu er han parat til at droppe flyets andenpilot for at kunne spare dyre pilotlønninger og i stedet uddanne kabinepersonale til at kunne lande fly i en nødsituation.
"Hvorfor har alle fly to piloter, når der kun er brug for den ene," har han udtalt i et interview med magasinet Bloomberg BusinessWeek. Efterfølgende har de britiske aviser beskyldt Michael O'Leary for at sætte flysikkerheden over styr.
Stillet over for spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis den enlige pilot skulle få et hjerteanfald, svarer han.
"Hvis piloten oplever en nødsituation, kan han ringe på klokken og tilkalde stewardessen, så hun kan tage over."
Pilotforeninger har allerede nedgjort forslaget som en farlig fantasi.
En meget erfaren britisk pilot, Patrick Smith, har udtalt, at forslaget bidrager til den udbredte misforståelse, at moderne fly mere eller mindre flyver sig selv.
"Selv under rutine-operationer er det vigtigt, at der er to personer til stede," fastslår han.
Generalsekretær Jim McAuslan fra den britiske pilotforening, British Airline Pilots' Association, mener, at Ryanair-chefen blot endnu engang er ude på at få omtale.
"Er der da ikke nogen grænser for, hvor langt han vil gå for at få omtale? Hans forslag er uklogt, usikkert og offentligheden vil blive skræmt," siger han.





