-4°
-9°
1°
-7°
4°
-2°
3°
9°
15°
28°
2°
11°
29°
1°
19°
2°
Rejseaktivitet resulterer i forskellige sygdomme for mænd og kvinder, viser ny undersøgelse. Arkivfoto
Offentliggjort 01.03.10 kl. 08:49
Både mænd og kvinder rejser verden rundt, men kønnene reagerer forskelligt på belastninger.
Et studium af knap 59.000 rejsende viser, at kvinder i højere grad end mænd kommer til at lide af diarre, forkølelse, urinvejsinfektioner og reaktioner på rejsemedicin som f. eks. malaria-piller i forbindelse med turen.
Mænd risikerer i højere grad end kvinder at få feber f. eks i forbindelse med infektioner fra myggestik, tropesygdomme og engelsk syge. Mænd bliver også oftere end kvinder behandlet for højdesyge, forfrysninger og seksuelt overførte sygdomme.
Resultaterne giver ifølge dr. Patricia Schlagenhauf fra University of Zurich i Schweiz, som har stået i spidsen for undersøgelsen, både de rejsende selv og forskere i rejsemedicin en bedre idé om, hvordan mænd og kvinder sikrer sig forud for rejser.
F. eks. bør kvinder ifølge hende være opmærksomme på at medbringe medicin mod diarre, mens alle rejsende har brug for mere rådgvning omkring sygdomme som følge af myggestik. Mænd bør dog i højere grad end kvinder være opmærksomme på at smøre sig ind i myggesalve.
Resultaterne stammer fra 44 rejsemedicin-klinikker, som alle indsamler data omkring rejserelaterede sygdomme og skader. Patricia Schlagenhauf og hendes kolleger har gennemgået 58.908 journaler fra patiener, som fra 1997 til 2007 har opsøgt klinikkerne.
Læs også: 150 danskere slutter ferien i en kiste






