-6°
-8°
0°
-7°
4°
-6°
7°
6°
7°
26°
7°
23°
28°
-2°
19°
7°
Hotel Mardan Palace er klar til at tage imod de første gæster i juni. Foto: Hotel Mardan Palace
Offentliggjort 21.04.09 kl. 11:01
Russisk rigmand åbner 1. juni dørene til Europas dyreste hotel i Antalya til otte mia. kr. Men så er 9.000 tons finkornet sand også fløjet ind fra Egypten, og toiletterne er fjernstyrede. Se billedserie.
Hotellet er fyldt med guld, sølv, krystaller og italiensk marmor. Pressefoto Klik på billederne for at se dem i stor udgave.
Du kan læse mere om hotel Mardan Palace her.
"Er du dansk? Har du det godt? Kom ind i min butik - vi Armani-bukser, Gucci-tasker, alt hvad du kan ønske dig... Billig. Billig."
Mange af sælgerne i basaren i Alanya kan et par sætninger på dansk. De er agressive, anmasende og vil meget gerne sælge deres kopivarer til turisterne.
Tyrkiet er disse års store hit for prisbevidste danskere, der vil på billig charterrejse. Men Tyrkiet er andet end kopivarer og billige beton-hotellejligheder langs de solbeskinnede strande.
Den 1. juni åbner Europas dyreste hotel og mest ekstravagante hotel i Antalya på den tyrkiske sydkyst. Antalya er den store by på sydkysten med lufthavnen, hvor tusindvis af solhungrende danskere lander, når skal på ferie i Tyrkiet.
Prisen for hotellet er 1,4 mia. dollars - svarende til knap 8 mia. danske kroner. Bygherren er den russiske millardær Telman Ismailov, som er præsident for den russiske industrigruppe AST.
Han er ikke kendt som nogen fedtsyl. I 2006 betalte hans Jennifer Lopez 1 mio. britiske pund for at synge Happy Birthday til sin 50 års fødselsdag, og nu har han altså besluttet sig for at opføre det dyreste hotel i Europa.
Ismailov har ikke tidligere drevet hoteller, men efter at han i flere år har besøgt den tyrkiske sydkyst tre-fire gange årligt og i den forbindelse lejet ekstremt dyre villaer, kan han nu se frem til at bo på sit eget hotel, hvor der ikke er sparet på noget som helst.
Hotellet, som hedder The Mardan Palace, er fyldt med guld, sølv, krystaller og italiensk marmor.
Poolen er den største ved Middelhavet, og i poolen er der nedsænket et gigantisk akvarium med 2.400 fisk. Broerne over poolen er inspireret af Leonardo da Vinci, og der er en gondol, som kan bringe gæsterne fra den ene ende af bassinet til den anden.
Der er musikere, der spiller for gæsterne, når de nyder hotellets traditionelle tyrkiske bad, Hamman, og hotellets ikke færre end 10 restauranter er udstyret med alverdens luksuriøse finesser. Når du nyder udsigten fra den hyggelige italienske restaurant, og dit barn hamrer skeen ned i pastaskålen, kan du således gøre det i bevidstheden om, at servicet er fra Hermés og har kostet en formue.
Og så skal det selvfølgelig også nævnes, at der er fladskærme i kæmpestørrelser til flere hundrede tusinde kroner, og at toiletterne er fjernstyrede.
Derudover kan man nyde et hajbassin med tandløse hajer og en privat strand med 9.000 tons finkornet sand fløjet ind fra Egypten. Lobbyen er på størrelse med en fodboldbane, men er alligevel elegant og indbydende, indspireret af Dolma-bahce-sultan-paladset i Istanbul.
I det hele taget er hotel-byggeriet meget inspireret af Istanbul, som er forbundet af en bro over Bosporus mellem Europa og Asien. Hotellet har nemlig en europæisk fløj og en asiatisk fløj, forbundet af broen over poolen.
Læs også: Grækenlands grønneste ø





