17°
17°
18°
18°
19°
21°
22°
24°
25°
27°
27°
27°
24°
25°
16°
27°
Niels Bødker Thomsen blev tidligt grebet af en livslang interesse for arkæologi. Foto: Niels Hougaard
Offentliggjort29.01.10kl.11:19
Overalt, hvor Niels Bødker Thomsen færdes, dukker fortiden op som aftryk på jord og sten.
Da jeg spørger den Værløse-baserede amatørarkæolog Niels Bødker Thomsen om, hvor vi skal mødes, tøver han ikke et øjeblik. Det skal selvfølgelig være ved enden af Fiskebækvej - ved Fiskebækhus.
For her, med biler susende fra alle retninger; med veje, der krydser hinanden, ligger en af Danmarks bedst bevarede langdysser. Netop den vej har jeg kørt mange gange. Uden at have set det mindste spor af en langdysse. Så det kan godt være, at langdyssen ved Fiskebækhus er en af Danmarks bedst bevarede. Det er åbenbart også en af Danmarks bedst gemte.
Fra parkeringspladsen er der ikke langt at gå. Gennem lidt krat og op ad nogle små skrænter. Niels Bødker peger begejstret på nogle hulveje, der har tegnet sig i den bløde muld.
»Sådan et sted kan enhver idiot finde et redskab fra stenalderen - hvis bare man leder systematisk,« siger han og peger først hen imod Farum Sø og derefter hen imod Furesøen. Så stiller han spørgsmålet:
»Hvis du nu var jæger eller fisker for flere tusinde år siden, hvor ville det så være optimalt at sætte dine fiskeredskaber? Det ville være lige her, hvor to vande møder hinanden. Her skal alle fiskene igennem. Og hvis du skal etablere en boplads, så er det også her, du vil gøre det. Så vil du også markere, at her er der godt at være. Og så bygger du disse stenanlæg. De er 5.500 år gamle,« siger Niels Bødker og lægger hånden på langdyssens store dæksten, overliggeren. For nu er vi ved langdyssen. Den ligger ca. 50 meter fra den meget trafikerede Frederiksborgvej. Den ligger lidt oppe i terrænet og måske lidt skjult bag træer og krat. Men kun lidt skjult. Tænk, at jeg ikke har set den før ?
I dag er overliggeren over gravkammeret blottet. Men måske, måske ikke, har den oprindeligt været dækket af jord. Jord, der er gået hele vejen ned til dyssens randsten og derved har skabt en stor høj. Sådan ville bondestenalderens mennesker helst gøre det; i hvert fald ifølge de nyeste arkæologiske teorier. Det er sådanne teorier, Niels Bødker læner sig op ad, når han vandrer rundt i landet. En viden, der suppleres med hans egne observationer, og som forvandler det nu så tomme landskab til et landskab fyldt med liv og historier.
»Når du har læst tilstrækkeligt meget og gået tilstrækkeligt længe og forestillet dig, hvad de her mennesker har foretaget sig, så kommer der et tidspunkt, hvor de begynder at flimre. Så er de her! Jeg kan se, da de byggede denne gravhøj. Bag træerne har de også bygget et nyt hus. Der er også en lille kornmark, hvor der render et par grise rundt. En af de yngste drenge holder øje med grisene. Så bliver de meget nærværende. Hvis du så finder en stenøkse, så bliver det hele endnu mere intenst.«
Fortsættes...





