-4°
-8°
1°
-7°
5°
-2°
3°
9°
14°
29°
0°
11°
28°
2°
19°
0°
Gitte Sørensen i selskab med nogle af sine geder, der er en blanding af boergeder og nubiske geder. I baggrunden Korshavn. Fotos: Karin Møller-Olsen
Offentliggjort 23.07.10 kl. 12:34
Øen i Det Sydfynske Øhav er ikke kun et paradis for får, geder, fasaner og tårnfalk.
Rejsen dertil
Fire råd til rejsen
Når der bliver sat kaffe over på Avernakø, er det sjældent til uventede gæster. I det lille øsamfund er alle gæster ventede, og de både kommer og går til tiden. Det bestemmer færgefarten nemlig. Den lille ø-færge sejler syv gange i døgnet på ruten Fåborg - Lyø - Avernakø og retur, og har man sat næsen op efter kaffe på overfarten, er det godt at vide, at forsyninger på færgen er noget, man har med hjemmefra. Og på denne majdag fylder termokander, madkurve, fiskegrej og rammer med øl næsten lige så meget som passagererne selv.
Det er nu ikke, fordi man skal være bange for at gå sulten rundt på Avernakø. Der er både Havnecafeen, købmanden, bed and breakfast på Avernakø Skole og mulighed for en guidet traktortur med frokost.
En tur med traktor begynder på havnen lige dér, hvor man bliver spyttet ud af færgens bug. Gitte Sørensen, der samtidig er øens gedeopdrætter, værelsesudlejer og havnefoged, står klar med traktor og ladvogn med op til 20 siddepladser. Og på en kølig dag er det afgjort en fordel at være 20, der kan varme hinanden, frem for 10 med god plads.
En veloplagt Gitte Sørensen tager plads på den ene vognside, og med uldne tæpper om benene og vind i håret går det ad Hovedvejen gennem det flade landskab. Vi passerer den gamle præstegård, hvor der er kunstudstilling hver sommer, og drejer op ad Skallevejen til et af øens særkender: Majtræet.
Majtræet er en 20 meter høj fyrrestamme, der hvert år til pinse tjæres og forsynes med friske kranse af bøg og syrener - og så bliver der festet. Majtræet er en tusindårig gammel tradition, og det er her, byens ældste mænd indtil for små 100 år siden samledes, når der skulle træffes vigtige beslutninger.
Majtræet og majfesten er en fejring af foråret og sommerens komme, og træet er symbol på frugtbarhed. At dømme efter øens mange nyfødte lam, gedekid, haremisser og frugtbare marker, der nu også omfatter sydvendte skråninger med vin og en økologisk æbleplantage, så har majstangen gjort sin virkning.
Anderledes med befolkningen, der som på andre småøer er mere end halveret de seneste 50 år, og hvor der er langt mellem børnefødslerne. Men dette forår er særligt. For første gang i seks år er der født en ny beboer på Avernakø, og i en hel uge gik avernakkerne og trådte sig selv over tæerne for ikke alle sammen at falde over den lille familie, inden den nyfødte var tør bag ørerne.
Efter majtræet passerer vi marker med en række store vandhuller, der er etableret til ære for endnu en af øens stoltheder: klokkefrøen. Den rødbrystede klokkefrø har levet i Danmark i mange tusind år, men er i dag en truet dyreart, der kun findes få steder. Klokkefrøen er en lille padde, som er oftere hørt end set. Er der mange, som på Avernakø, kan det til gengæld blive et helt klokkekor, som kan høres flere kilometer væk, og vores guide fortæller, at folk i Dyreborg på Fyn samles på stille sommeraftener for at lytte til klokkefrøerne på Avernakø. Med få klik på www.avernak.dk kan klokkefrøen såmænd også høres i både Århus og Helsingør.
Fortsættes...





