Den italienske middelhavsø Elba er en perle i et azurblåt hav - med en lettere indestængt, men meget dedikeret befolkning.

En af Elbas over 100 smukke strande. Foto: Jakob Rubin

Om øen

• Få turiststeder kan prale af så rigt og variabelt et udbud inden for så lille et område. Det krystalklare og ofte blikstille, dybe hav er ideelt for dykkere og kajakroere. Bjergene er omgivet af ældgamle skove og spækket med vandreruter. Strandene og de karakteristiske pinjeskove danner en smuk ramme om bjergsidernes landsbyer, hvor tiden synes gået i stå.
• Her er fisk, frugter, vin og kunsthåndværk, den kulinariske kvalitet er høj og karakteristisk - og priserne heller ikke i den lave ende uden dog at være voldsomt anderledes end prisniveauet i Italiens øvrige top-turistområder.
• Af areal er Elba 224 km +2 og dermed den største ø i den toscanske øgruppe og Italiens tredjestørste ø efter Sardinien og Sicilien.
• Øgruppen er en beskyttet nationalpark med strenge krav til aktiviteter, konstruktioner og produktion - eksempelvis er byggeri over tre etager ikke tilladt.
• Klimaet er mildt, lunere end i resten af Italien om vinteren og køligere om sommeren.
• Elba var i forhistorisk tid kendt for sine jernminer. Først hørte øen under kongedømmet Ligurien, derefter under grækerne, så etruskerne og derefter under romerne i århundreder. I middelalderen hørte øen under Pisa. Alle efterlod betydelige vidnesbyrd om deres tilstedeværelse, ligesom også den franske kejser Napoleon, der i landflygtighed bosatte sig på øen i 1814 og indrettede Palazzina dei Mulini, villaen i Santo Martino, hovedbyen Portoferraios kirke og Madonna del Monte i byen Marciana Alta.

Rejsen dertil

Elba nås med fly fra f.eks. Pisa, Milano eller München eller med bilfærge fra Piombino på det italienske fastland, ca. en times bilkørsel fra Pisa og halvanden time fra Firenze.

Hotel Ilio

• Åbent fra marts til oktober. De 24 kilometer fra hovedbyen Portoferraio tilbagelægges på en times tid i bil, noget længere tid med bus.
• www.hotelilio.com

Morgenavisen Jyllands-Posten var inviteret til Elba af Sterling, JOI Communication AB, Elbas turistråd og Hotel Ilio.

3 gode og dårlige ting ved rejsen

Plus:

• Naturen.
• Kvalitetsniveauet.
• Havet

Minus:

• Prisniveauet
• Manglende imødekommenhed
• Er man til fest og ”gang i den”, er Elba ikke stedet.

Relaterede artikler

Her er verdens bedste ferieø

Strand-party - de 10 hotteste steder i Europa

Dansk natur blandt verdens bedste

Se alle >>

På en øde grusvej på toppen af middelhavsøen parkerer Maurizio Testa sin Porsche i rabatten over for det eneste hus i miles omkreds, hvorefter en mand stormer ud og overfuser ham.

Upåvirket af den lyseblå himmel over Elbas skønneste udsigt med hav til alle sider er denne mand uden forvarsel højrød i ansigtet af raseri. Og uden for pædagogisk rækkevidde.

Han vil ikke have nogen som helst bil parkeret i nærheden af sit hjem. Hvis han skulle ud at køre selv, ville netop det sted, hvor Maurizio Testas sølvskinnende bil holder, være dér, hvor han plejer at parkere sin egen øse.

Her i tomheden er verden hans. Som vejens eneste beboer har han i sit eget verdensbillede et mere end rimeligt krav om territorial dominans.

Maurizio Testa er et seriøst menneske i stivstrøget sommerskjorte og med glatraget isse. Han plejer ikke at smile ret meget, og nu kan han da slet ikke se nogen grund til at fråse med de kostbare smilebånd.

Som indfødt elbaner er han i øvrigt ikke glad ved, at nogen fortæller ham, at han har gjort noget forkert - ikke mindst fordi han sætter en ære i at have alting i fuldstændig orden. Det gælder i særdeleshed hans nyistandsatte og luksuriøst indrettede boutique hotel, hans undervisningsvirksomhed på fastlandets universiteter om vinteren, hans lærebøger i hoteldrift, hans briller, hans tøj, den velplejede isse, hans hud - overordnet set ham selv i alle aspekter af livet.

Bombetrussel

Med det udgangspunkt går Maurizio Testa til modangreb. Antændt som en fyrsvamp råber han, at han ikke finder sig i den overfusning og med al sandsynlighed vender tilbage senere for at lægge en bombe under huset. Overfuseren skal ikke nogensinde kunne regne med at sove trygt, så længe Testa har sin gang på denne planet.

Hvorefter den perfekte hoteldirektør flår sin bil ud fra rabatten, accelererer med alt, hvad den er udstyret med af motorkraft, og trækker de sygeste rivere i den afsondrede grusvej, så mandens hus indhylles i en støvsky, mens vi banker af sted.

Sandsynligvis i sidste øjeblik, før riflen kom frem.

»Vi er korsikanere her. Sådan en tilflytter,« hvæser Maurizio Testa ud mellem tænderne.

Jeg lader bemærkningen hænge. Uanset hvad ville jeg nok blive plaffet ned først, hvis fejden for alvor brød ud. Jeg er ikke engang tilflytter, tilhører som journalist vel nærmere spion-kategorien, altså en potentiel stikker - men heldigvis indtil videre på hold med ham med den hurtigste bil.

Fortsættes...