-6°
-8°
0°
-8°
3°
-7°
5°
4°
8°
26°
7°
25°
28°
-2°
19°
7°
Den caribiske ø, Antigua, er et yndet rejsemål for folk, der har økonomien i orden. Foto: Stella Pictures
Offentliggjort 15.03.10 kl. 10:03
Selv om finanskrisen kradser hos de fleste, holder berømthederne stadig ferie i absolut luksus.
Hver sin smag når det kommer til, hvor man ynder at holde sin ferie. Sådan er det også for de rigeste og mest berømte personer i verden.
Til fælles har de dog, at omgivelserne skal have lidt ud over det sædvanlige at byde på.
Forbes har kigget på, hvor nogle af verdens økonomiske spidser tager hen for at slappe af.
Tv-værten Oprah Winfrey er en af de mest magtfulde kvinder i USA. Derfor søgen hun tit udenfor hjemlandets grænser for at få lidt fred. Her foretrækker stjernen et caribisk paradis med krystalklart badevand og smukke palmetræer.
På trods af at hun ejer en 60 hektar stor ejendom i Maui, vælger hun ofte at besøge den kystlinje på Antigua i Caribien, som hun ejer. Her er hendes naboer Eric Clapton og Giorgio Armani.
Virgins Richard Branson nyder også den caribiske sol, når han holder fri. Her ejer han Necker Island, som er en 74 hektar stor ø.
Øen er en del af De Britiske Jomfruøer og er omgivet af turkisblåt vand. Med Necker Island følger en vandsportsbesætning, en personlig kok og en massør.
Når Bill Gates vil undslippe offentlighedens søgelys, søger han mod koldere luftlag.
Siden tilbagetrækningen fra Microsoft i 2008 har den filantropiske milliardær dedikeret sin tid til Bill & Melinda Gates Foundation, hvis udvikling hovedsagelig foregår i Afrika.
For at undslippe kontinentets varme bruger Bill Gates sin tid på Grønlands eneste skicenter, Apussuit Adventure Camp.





