Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort 09.06.09 kl. 20:38
I stedet for en fisk af en sådan størrelse, der skaber fortællinger på lange aftener, fik en amerikansk fisker i Den Mexicanske Golf en grim overraskelse, da han fik trukket fangsten hen til sin båd.
Det, der skulle have været en stor fisk, var et luft til luft-missil, der var kraftigt angrebet af rust.
Fiskeren, den 37-årige Rodney Salomon, fik missilet om bord på sin båd, og her lod han det ligge i 10 de dage, han var til havs.
Tilbage i Medeira Beach i Florida kontaktede han myndighederne og fortalte om sin fangst. Bombeeksperter kom til stedet, og de kunne fortælle Solomon, at der var tale om et armeret missil, som var meget ustabilt, og som faktisk kunne gå af, hvornår det skulle være.
Missilet blev desarmeret i løbet af et par timer, og Solomon spurgte så, om han kunne få lov til at beholde det. Det kunne han ikke.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: