
Ruth og Carsten Jespersen har på kort tid skabt fremtidsudsigter for over 1.000 børn i Uganda. Foto: Lars From
Offentliggjort 04.12.07 kl. 10:02
For hundreder af børn i Uganda udgør et dansk ægtepar forskellen på et liv i fattigdom, sygdom og analfabetisme og et liv med glæde, skolegang og uddannelse. Uganda Child Care har på kort tid skabt store resultater i det afrikanske land.
Indtil for nylig boede Arnoldi hos sin fordrukne bedstemor. Det vil sige, i virkeligheden boede han hos hendes høns. Hans forældre var døde af aids, og han havde selv aids i udbrud.
Men så en dag kom en repræsentant for organisationen Uganda Child Care forbi og fandt Arnoldi liggende dødssyg i sin egen afføring. I dag bor Arnoldi, hvis alder ingen kender præcis, men formodes at være 10-12 år, på et børnehjem. Han går i skole. Han får aids-medicin. Alt sammen takket være Ruth og Carsten Jespersen - to frivillige danskere, der for fire år siden flyttede til Uganda for at hjælpe nogle af de tusindvis af børn, der ikke går i skole og ofte er forældreløse.
De to kristne danskere har på kort tid opbygget Uganda Child Care med base i byen Masaka, godt 100 kilometer syd for hovedstaden Kampala.
Startkapitalen var de 200.000-300.000 kroner, de fik ud af at sælge deres rækkehus hjemme i Græsted. I dag har de skabt en organisation, der har renoveret fem børnehjem, bygget 22 huse til fattige familier, to skoler og en kirke. Desuden er de ved at påbegynde et projekt i nabolandet Congo, ligesom de støtter 10-15 andre projekter i Uganda, som andre har hovedansvaret for.
Et kontor, en butik og en lille café i Masaka danner rammen om Uganda Child Care, mens 600-700 faddere - primært i Danmark - hver måned sender penge til de 1.100 sponsorbørn, som Uganda Child Care direkte tager sig af.
Hovedparten køres via internettet. Man kan således gå ind på www.ugandachildcare.dk og vælge sit eget sponsorbarn, ligesom man lige nu kan udvælge, hvilken julegave man vil give sit barn, eller om man vil købe en større ting som en cykel eller sågar et nyt hus til barnet og dets familie. Et hus koster 10.000 kr.
Lidt uden for Masaka ligger White Angel School. For halvandet år siden var her blot et halvtag og et par muddersten, hvor 30 elever fik lidt undervisning. I dag finder man en skole med plads til 500 elever, en kirke samt en række huse, hvor mange af de forældreløse børn bor.
Det er i høj grad pengene fra de danske sponsorer, der skaber liv for børnene.
Brian, der går i tredje klasse, er født spastisk. Hans sponsor i Danmark lider selv af sklerose og har foræret ham sin gamle kørestol.
David på 12 år skulle indtil for nylig gå 3½ time for at komme i skole og lige så lang tid for at komme hjem. Nu har hans sponsor foræret ham en cykel, der ganske vist er alt for stor, men til gengæld barberer transporttiden dramatisk ned.
Da Morgenavisen Jyllands-Posten besøgte skolen, opførte børnene et teaterstykke om deres eget liv. Mange af de forældreløse børn er vokset op med mishandling, misbrug og hårdt arbejde. Stykket var så rørende, at både børnene selv og flere af tilskuerne var rørt til tårer.
Carsten og Ruth Jespersen er næppe på vej hjem til Danmark lige med det samme.
»Vi havde ikke regnet med, at det ville blive så stort. Planen var blot, at vi skulle ned i et halvt år for at bygge et børnehjem. Nu tør jeg slet ikke tænke på, hvad vi laver om fem år,« lyder det fra Carsten Jespersen, der har fire egne børn sammen med Ruth.
Ud over de mange frivillige projekter er Uganda Child Care så småt ved at komme ind i varmen hos Danida, den danske stats organ for nødhjælp og udvikling.
»Vi har fået støtte til et projekt, hvor vi lærer de lokale, hvordan man behandler en gris. På den måde har vi udleveret 90 smågrise,« fortæller Carsten Jespersen, der også arbejder på at skaffe penge til en mobil tandlægeklinik. Klinikken koster 30.000 kr., og han har foreløbig skaffet de 12.000.
Den danske ambassadør i Uganda, Stig Barlyng, anerkender det store arbejde, som Carsten og Ruth Jespersen gør sammen med mange andre, bl.a. en del frivillige unge fra Danmark.
»De gør et godt stykke arbejde. Hvis de ikke hjalp de børn, ville der ikke ske noget for dem, og i Uganda er der hundredtusindvis af forældreløse børn. Men det løser ikke alle problemerne. Fattigdom, som man finder den i Uganda, skal primært løses gennem udviklingsorganisationer,« mener Stig Barlyng.
Annonce:
Annonce:
Annonce: