
Offentliggjort 14.01.08 kl. 18:48
Mindst seks personer dræbt af vejsidebombe i Pakistan. Mellem 12 og 14 andre blev kvæstet af bomben i millionbyen Karachi.
En vejsidebombe har i dag dræbt mindst seks personer i Pakistans største by Karachi.
Eksplosionen fandt sted i et lavindkomstområde i millionbyen.
Mellem 12 og 14 andre blev kvæstet af bomben.
Pakistan har været rystet af en række selvmordsbomber og angreb i de senere måneder. Den blodige vold har kostet hundreder af mennesker livet, heriblandt oppositionslederen Benazir Bhutto, der blev dræbt den 27. december i fjor.
I sidste uge blev 16 politifolk og tre civile dræbt ved et selvmordsangreb i den østpakistanske by Lahore.
Ingen har påtaget sig skylden for angrebene, men Pakistans regering beskylder militante med forbindelse terrornetværket al-Qaeda for at stå bag angrebene.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: