
Over 4000 demonstrerede i Gaza mod genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, men ellers var reaktionen i Mellemøsten behersket. Foto: AP/Hatem Moussa
Offentliggjort 15.02.08 kl. 22:51
Demonstrationer mod Danmark i Gaza og Pakistan fredag, men langt færre end frygtet. Mange havde ikke opdaget de nye Muhammed-tegninger, og man skal jo også passe sine eksamener...
København/Århus/Beirut
Amer var blandt de tusinder af mennesker, der demonstrerede foran det danske ambassadekontor i Beirut under Muhammed-krisen i 2006. Han var vred, fordi Danmark efter hans mening havde krænket profeten, og samme følelse tog ophold i ham i går efter fredagsbønnen, da han fandt ud af, at Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var blevet genoptrykt i flere danske medier.
»Egentlig burde vi demonstrere igen, men jeg har bare så mange eksamener på universitetet lige nu. Jeg har ikke tid,« sagde Amer, da han stod foran den sunnimuslimske moske Imam Ali, hvor mange af de muslimer, der demonstrerede foran det danske konsulat i 2006, kom fra.
Kun få af de fremmødte til gårsdagens fredagsbøn vidste, at danske aviser havde genoptrykt tegningerne, og imamen nævnte det ikke under bønnen. I stedet talte han om, hvordan muslimerne skal ære profeten, vende ryggen til fristelserne og samle sig mod fjenderne; altså jøderne og de kristne.
De seneste dage har der været fordømmelser af genoptrykningen i adskillige muslimske lande. Derfor var fredagsbønnen i går ventet med nogen nervøsitet både i Danmark og hos de danske repræsentationer i de muslimske lande. Men bortset fra i Gaza og Pakistan var der nærmest ingen reaktioner.
I det Hamas-styrede Gaza var der flere små demonstrationer samt en stor, hvor flere end 4.000 mennesker deltog. Demonstrationer af denne størrelse ville ikke kunne foregå uden godkendelse fra Hamas, som med demonstrationerne kan ønske at sende et signal om, at man er »gode muslimer«, der forsvarer profeten.
Ifølge Rolf Holmboe fra Det Danske Repræsentationskontor i Ramallah på Vestbredden var demonstrationerne i Gaza fredelige.
»Vi havde ventet protestaktioner, og det er aldrig rart at se demonstrationer mod Danmark. Men det kunne have været værre, og det er positivt, at demonstrationerne har været fredelige, og at der ikke har været opfordringer til vold,« siger han.
Ud over Gaza var der fredag kun demonstrationer i Pakistan, hvor hundredvis af muslimer gik på gaden for at forsvare profeten i byerne Islamabad, Karachi og Multan.
I en spændt situation forud for Pakistans parlamentsvalg på mandag gik islamistiske hardlinere i demonstration med krav om, at »tegneren og avisudgiveren skal hænges«, at Danmarks ambassadør i landet udvises, og de opfordrede til boykot af europæiske varer.
I Karachi blev Dannebrog og dukker, som forestillede statsminister Anders Fogh Rasmussen, brændt af.
»Med få undtagelser har vi set et forholdsvis roligt billede,« siger ambassadør Klavs A. Holm og nævner demonstrationerne i Gaza som en undtagelse.
Generelt indgik de danske avisers genoptryk af Muhammed-tegninger ikke i selve fredagsbønnerne, bortset fra i visse områder i Syrien.
»Men der blev ikke opfordret til boykot af Danmark eller danske varer. I det hele taget har der ikke været tale om en organiseret protest mod Danmark,« oplyser Klavs A. Holm.
Dagen bragte ingen afklaring på det store spørgsmål: Vil gentagelsen af Muhammed-tegningerne føre til noget, der ligner de voldsomme begivenheder under Muhammed-krisen for to år siden?
Demonstrationerne i Pakistan og Gaza, fredagsbønnerne nogle steder i Syrien, og mediernes interesse for sagen i såvel Mellemøsten som Asien viser, at kendskabet til den nye omgang profet-tegninger er udbredt alle de steder, som var skueplads for balladen i 2006.
Selv om det foreløbig ikke har ført til voldsomme demonstrationer eller udbredte opfordringer til boykot, er det ingen garanti for, at det ikke kan ske senere.
I 2006 udviklede begivenhederne sig meget langsomt:
Der var næsten en måneds intens optakt gennem januar med religiøse fordømmelser i moskeerne og politiske og diplomatiske manøvrer fra mellemøstlige regeringer, før det brød løs med boykot og voldsomme demonstrationer.
Mejerikoncernen Arla var den gang hårdest ramt af boykotten, og følger derfor den nye situation tæt. Kommunikationschef Astrid Gade Nielsen tør ikke drage konklusioner efter den forholdsvis fredelige fredag:
»Vi nøjes med at konstatere, at sådan var den umiddelbare reaktion fredag. Vi tager en dag ad gangen,« siger hun.
I en slagterforretning ikke langt fra Imam Ali-moskeen i Beirut står Muhammed Ajina. Han vidste godt, at tegningerne var blevet genoptrykt, men han har også en vis interesse i sagen, idet han søn fik tre måneder i fængsel for at demonstrere foran det danske ambassadekontor den 5. februar 2006. Muhammed Ajina synes, det er fjollet, at danske aviser genoptrykker tegningerne, men han tvivler på, at samme krise som i 2006 vil rulle sig ud.
»Min søn blev forført til at deltage af dem, der ønskede at skabe krig mellem muslimer og kristne. Selvfølgelig kan nogen have en interesse i, at det hele begynder igen, men jeg tvivler på det, for folk kan godt se, at det, der skete sidst, ikke var i muslimernes interesse,« siger Muhammed Ajina.
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".